Der findes en hemmelig hær, som er gravet ned i hver en by, i hvert et land, og på hvert et kontinent over hele kloden. Fra New Zealand i syd til Finland i nord. Fra Japan i øst til Hawaii i vest. En hær med en indkodet, en forberedt og en så hemmelig mission, at selv ikke Dan Brown har afsløret den endnu.
Der er i tusindvis af dem. De er spredt i alle folkeslag og har som udgangspunkt intet til fælles, der afslører dem. Nogle er buschauffører, nogle er atomfysikere, og andre sidder dagligt på kontoret fra ni til fem. Nogle er gift, nogle er single, nogle er stadig børn, og endnu andre tygger med kunstige tænder. Men de kender deres mission, og véd den bringer dem sammen. Pludselig og uden forvarsel begynder de alle at pakke. Som programmerede zombier forbereder de sig alle samtidigt, og alle med samme mål for øje. I Sidney, i Calcutta, i Kansas City og i Århus vågner de op, og begynder med minutiøs præcision deres forberedelser. Alle sidder de med det samme kort. Kortet har en smal, sort linje over landjorden…
Deres guru, mentor og sektleder, amerikaneren Dr. Fred Espenak har tegnet kortet flere år før. Hans tro væbner Dr. Jay Anderson har kigget i krystalkuglen og vurderet vejret. Dér på landkortet, hvor det gode vejr skærer den sorte linie, har de sat et kryds. Ingen af den hemmelige hærs disciple stiller spørgsmålstegn ved beslutningen. De aflæser krydsene, og ikke mindst den dato, der knytter sig til krydsene. De kender deres mission. På den dag, på et givent tidspunkt skal de møde op, lige dér hvor krydset er sat på kortet. De spekulerer ikke på hvor langt der er, hvor besværligt, eller dyrt, det er at kommer dertil. De kommer uden diskussion, som kaldet.
Roligt pakker de. Til lands, til vands og via luften når de frem. De ofrer gladeligt alle deres sparepenge på guruens befaling. Strækker sparegrisen ikke, må bankrådgiveren træde til. Det er ikke en mulighed at udeblive. Espenaks befaling er ikke en, man sidder overhørigt!
Til gengæld er den store leder barmhjertig, taknemlig og gavmild. Alle hans undersåtter møder op. På den rette tid, på det rette sted. Alle retter de ansigtet mod solen, nærmest i trance, nærmest i bøn til naturen. I nogle få minutter mødes de af et syn så skønt, at de ved hvorfor de er der, hvorfor de ikke sidder lederens befaling overhørigt.
De er Solens korsfarere - Crusaders of The Sun – og belønningen er som opium for deres hungrende trang. De klapper, de skråler, de bliver tavse, de græder. Lederens opium er ren og god. Den snehvide corona fra Solen lyser på deres blege kroppe.
Da den korte audiens med Solen er forbi, drikker de et enkelt glas champagne og skåler med hinanden.
Derefter skilles de. Ganske som du kom. Fra alle vinde og til alle vinde. Tilbage til hverdagen. Tilbage til bussen og til skrivebordene.
Men alle venter de kun. Venter på det næste kort fra guruen. Lige så snart det ankommer, vil de som sommerfugle svæve ud af deres kokoner, som havskildpadder, der klækkes på en strand, vandre over sandet. For igen at mødes og udføre den store lederes befaling. For igen at få et fix af evigheden.
Nu, hvor jeg har været så letsindig at afsløre sekten og navnene på lederne, er der efter al sandsynlighed en høj pris på mit hoved. Jeg må derfor stikke af. Jeg drager mod Kina og Shanghai for at forsvinde i menneskemyldret. God tur til alle i Corona Adventure, Victors Farmor, Albatros og ikke mindst Københavns Astronomiske Forening. Clear skies to all of you!! May Espenak be with you!
