Billeder fra New York

Saa er der nogle faa billeder fra New York paa pbase.

Hilsen til alle fra alle her i Wahington DC.

Til Gospel i Harlem

Praise the Lord, Praise the Lord!

Alle arme i den lille kirke i Harlem er rejst. Der synges, danses og vugges. En overvaeldende stemning af glaede og frigoerelse spreder sig, og naermer sig hurtigt naesten ekstase. Men paa en absolut positive maade.

Det er mest sorte kvinder der er i kirken denne soendag formiddag i 112. gade. De bagerste 5 raekker i kirken er fyldt med turister. Men det paavirker bestemt ikke kirkegaengerne. Der er elektrisk orgel og trommesaet paa scenen. Musikken er hoej og stemningen fylder rummet. En graahaaret aeldre kvinde danser rundt som en teenager. Det er svaert ikke at lade sig rive med af stemningen, og selv jeg (der ellers aldrig deltager i en gudstjeneste i Danmark) er lige ved at raabe: Halleluja!

Vi er til Gospel i Harlem, Manhattans nordlige, sorte og navnkundige bydel. Jeg har aldrig set saa megen og saa naturlig livsglaede samlet paa et sted. Det er, som Tina siger, umuligt ikke at vaere glad.

Paa et tidspunkt ser det ud som om nogen af dem faar forbindelse direkte til Herren. Det er helt vildt skaegt. Efterfolgende hilser de i en stor masseboen paa alle os turister, land for land, og vi maa rejse os op. Det foeles overhovedet ikke “turistet”, men virker meget aegte. 

Vi er netop returneret til 47. gade hvor vi bor. Regnen siler ned over New Yorks gader, og Vicki og jeg har lige sneget os ind paa Subway baren, der synes at have New Yorks eneste internetforbindelse.

Det bliver igen tyndt med billeder. Det ene, der findes i denne post, har det tager 5 minutter at hente fra kameraet. Bill Gates, what are you doing. Come to New York, now!

I morgen gaar turen videre med toget til Washington DC fra Penn Central Station her i New York. Det bliver lidt spaendende. Det tog mig og Vicki en rum tid at koebe billetter, og da vi saa kom hjem stod det paa billetterne at toget er optaget (?). Maaske vi skal sidde oven paa kufferterne i de 4 timer turen tager.

Det er ellers aftenens plan, at gaa over Brooklyn Bridge, og se solnedgangen over Manhattans skyskrabere. Saa lige nu kan vi kun haabe paa at regnen forbarmer sig over os.

Herren burde jo vaere med mig i dag, jeg har i den grad tilbedt ham! 

New York kalder!

Saa lykkedes det endelig at finde lidt tid, og dels at finde en internet forbindelse. Vi er i Bill Gates (og Guds) eget land, men internet cafe’er haenger bestemt ikke paa gadehjoernerne, for nu at sige det bogstaveligt. Selv hotellet har ikke en!

Saa jeg sidder paa en Subway sandwich bar kl. 8 om morgenen i et lille hjoerne, og aircondition’en er sat til minusgrader. Men hvad goer jeg ikke for jer derhjemme

New York ligger 8 1/2 times flyvetur fra Danmark. Men det kan ogsaa tage 22 timer! For det foerste skal man efterhaanden vaere i lufthavnen 2-3 timer foer afgang. Saa tog vi lige en mellemlanding i Paris, hvor check-in procedurerne er MEGET grundige inden man faar lov at flyve til USA.

Ved ankomsten til John F. Kennedy lufthavnen i New York venter en 300 meter lang  koe i paskontrollen. Vi er meget traette efter 16 timers rejse og saa snegler koeen sig afsted. Det bliver tager fingeraftryk af begge pegefingre paa samtlige indrejsende samt taget et foto. Personalet i lufthavnen har absolut ikke travlt. Det er bare at vente roligt. Da vi endelig slipper igennem efter ca. 1 1/2 time er vores kufferter for laengst kommet og er nu smidt i bunker rundt omkring. Julies kuffert mangler! Lunten er meget kort nu, men Air France kontoret noterer roligt op, og siger at saa vidt de kan se har den ikke naaet flyveren i Paris. Hvorfor er vi andres saa med?

Saa udstyret med en overlevelsespakke (vi fik faktisk fire, fordi vi saa saa traette ud) fra Air France (bestaaende af en t-shirt og en tandboerste) hopper vi i en taxa mod Manhattan, og skal lige igennem det saedvanelige mas med at faa chauffoeren til at taende taxa-meteret.

Der er ca. 10 kilometer fra JFK-lufthavnen til Manhattan, og det er godt at ankomme efter solnedgang. Selv om chauffoeren desvaerre vaelger tunellen til Manhattan saa kan vi alligevel se den imponerende skyline, med hundredevis af hoeje, oplyste bygninger. Det minder mig om en skummel Batman film (er det ikke Gotham City den hedder der?). Alt om den lange rejse er som ventet glemt..

Vores hotel ligger lige ved Times Square, som er det vildeste sted man kan forestille sig. Det er enorme lysreklamer alle vegne. Ikke saadan nogle bukkede neonroer vi kender, men store fladskaerme med levende billeder. Det blinker og lyser alle vegne. Gaderne er proppet med mennesker og liv, og alle butikker er aabne, selv det er tirsdag aften og klokken er 21.30.

Man maa vaelge i New York. Det tager vel en maaned at se de steder vi gerne vil. Og vi har kun 5 hele dage. Saa vi styrter rundt og faar vabler paa foedderne.

I starten kigger vi hele tiden op. Det ultimative tegn paa at man er turist. Der er saa mange hoeje bygninger at gaderne virker smalle, selv om de slet ikke er det. Man knaekker naesten nakken for at se toppen. Jeg kommer til at taneke paa det gamle Shu-bi-dua nummer United Steaks:

“Mand sikke huse de bygger her, jeg tror sgu de maa staa paa taer, der er 12.913 trapper op, og paa toppen er der dejligt vejr…”

Og saa er der jo lige den amerikanske mad. Aeg, bacon og ikke mindst kartofler til morgenmad. Burgers til frokost, og en steak med kartofler til aftensmad. Ingen salat eller ruccula her. Saa kan i laere det hjemme i groentssags Danmark!

Jeg skal ikke traette jer med en turistgennemgang af New York (og saa sluger denne internet maskine ogsaa dollars som en mejetaersker..!) men en ting traenger sig paa: Service! Et nu ukendt begreb i Danmark, men det trives i bedste velgaaende her i byen.

Der er servering alle vegne. De er hurtige, hoeflige, spoerger hele tiden til hvordan man har det, og naermest bukker for dig. Selvbetjening er en by i Rusland. Amerikanerne er venlige, kaere venner. Lad os proeve at huske det. Kunder er ikke til besvaer, man lever af dem. I Danmark har jeg tit det indtryk at jeg er uvelkommen og saa skal jeg selv hente min mad og helst selv rydde af. Herovre er det betjening alle vegne.

Jeg maa desvaerre skuffe jeg med billeder indtil videre. Det er helt umuligt af uploade billeder her i butikken - haaber jeg finder et sted senere, hvor det er muligt.

I dag skal vi sejle rundt om Manhattan i tre timer, og hvile de traette foedder lidt.

En stor hilsen fra os alle her i New York City til venner, familie og kolleger derhjemme. Mon ikke vi hoeres ved?