Det store Stillehav, som det forrige indlæg handlede om, står i skærende kontrast til den lille Stadion Sø i Rødovre, som læserne efterhånden kender så godt.
For tiden er der nu dejligt ved Stadion Søen, hvor foråret viser sig fra sin smukkeste side. Jeg går mine daglige ture rundt om søen, i forsøg på at regerere mig efter operationen for diskusprolaps i sidste uge. I går morges tog jeg kamerater med, fordi jeg fra min altan havde opdaget at fiskehejren var på besøg. Den er der ikke hver dag, og som regel er jeg på vej på arbejde, når jeg opdager at den aflægger besøg. Men i går var chancen der..
Man skal bevæge sig forsigtigt ind på hejren, og det er jeg god til lige i øjeblikket, hvor jeg alligevel bevæger mig som en (endnu mere) gammel mand.
Den smukke rovfugl gør sig til for fotografen
Den stolte fugl knejser med nakken. Bemærk farverne i næbbet, der lyses op af modlyset
En jæger på lur. Jeg venter tålmodigt, der går næsten 10 minutter før “der er bid”
Ventetiden belønnes. Og fiskehejren får sin morgenmad. 5 minutter efter flyver den væk fra søen.
Når jeg nu har kameraet med bliver det også til nogle billeder af de friske, grønne siv, der vokser frem under sidste års visne siv.
Det forrygende gode vejr fortsætter. God Pinse til alle – tag eventuelt kameraet frem..
