Gert Larsen – Foto & rejser

Entries from januar 2009

I Østen Stiger Solen Op…

januar 18, 2009 · 3 Kommentarer

.. sang vi med glade barnestemmer i skolen. Det er nu kun delvist korrekt. Måske hvis man befinder sig ved ækvator, eller bare for enkelthedens skyld nøjes med at dele verden op i to verdenshjørner: øst og vest. Bor man derimod højt mod nord i lille Danmark, og er så avanceret at man regner med alle fire verdenshjørner, ja, så er det kun ved forårs- og vinterjævndøgn, at den holder i byretten. Solen står ikke altid op i øst, og går dermed ikke altid ned i vest.

Stadion Søen, 12. januar 2009

Stadion Søen, 12. januar 2009

I Danmark varer dagen for tiden (desværre) kun ca. 7½ time, men når det er højsommer varer dagen hele 18 timer. Da Solen altid bevæger sig over himlen med samme fart, må der ergo være en anden forklaring på den store forskel på lyse timer. Svaret er selvfølgelig, at Solen bevæger sig i en kort, lav bue om vinteren, og i en langstrakt, høj bue om sommeren (det er ligesom med humøret). Altsammen sker fordi Jorden ikke ligger “lige” i verdenrummet, men hælder godt 23 grader i forhold til Solen.

Når Solen er på sin længste tur om sommeren, står den op i nord, nordøst, og går ned igen i nord, nordvest. Det giver den overraskende effekt, at Solen ved Sankt Hans står op i Skagen før den står op på Bornholm.

Skal man f.eks. gå fra København til Roskilde, skal man som bekendt gå stik vest. Bruger man Solen til at hjælpe sig og derfor følger solnedgangen (fordi Solen går ned i vest) så vil man om sommeren havne i Frederikssund og om vinteren i Sorø.  Går man derimod turen i marts eller december, så får man hurtigt Roskilde Domkirkes spir at se.

Der er to moraler i denne lille, belærende gennemgang af Solens gang over himlen: Du skal ikke tro på alt, hvad du hører i skolen, og denne hjemmesides forfatter er ved at løbe tør for ledsagetekst til solopgangene ved Stadion søen:

Stadion Søen, 12. januar 2009

Stadion Søen, 12. januar 2009

Stadion Søen, 12. januar 2008

Stadion Søen, 12. januar 2009

Stadion Søen, 12. januar 2009

Stadion Søen, 12. januar 2009

Kategorier: Foto · Stadion Søen · Vejret

Stadion søen i Eventyrland

januar 11, 2009 · 2 Kommentarer

Vejrmæssigt lagde 2009 ikke kedeligt ud. Frost og også lidt sne, langt om længe. Den 8. januar om morgenen frøs det fire grader, og der var en underlig grumset solopgang, der gjorde sneen næsten blå. I det hele taget var der lidt Eventyrland over Stadion søen den morgen:

Stadion Søen, januar 2009

Stadion Søen, januar 2009

Stadion Søen, januar 2009

Stadion Søen, januar 2009

Stadion Søen, januar 2009

Stadion Søen, januar 2009

Stadion Søen, januar 2009

Stadion Søen, januar 2009

Der er mange der misunder mig udsigten fra mit kontor på arbejdet. Og med god grund. Som regel glemmer jeg kameraet, men om eftermiddagen den 7. januar havde jeg det heldigvis i rygsækken, da der for engangs skyld var klart vejr over Kongens Nytorv.

Kongens Nytorv, januar 2009

Kongens Nytorv, januar 2009

Kategorier: Foto · Stadion Søen · Vejret