Regn over Guilin

Rejsen til Kina, 7. del

Turisme indebærer et paradoks. Vi vil allesammen se de samme steder, men stederne må gerne være autentiske, uberørte og tiden skal helst have stået stille. Og så skal der ikke være for mange andre turister. Sådan har man det måske ikke med New York, Barcelona eller Berlin, hvor man gerne vil se et pulserende liv, moderne arkitektur og fornemme tidens strømninger. Men når det kommer til Asien søger de fleste ægtheden og det oprindelige, frem for udvikling. Man ankommer i bedste Marco Polo stil, kun for at opdage, at der er et par hundrede tusinde andre, der har fået samme idé.

Guilin er centrum for turismen i det sydlige Kina. Michael Palin, den engelske Monty Python skuespiller, der nu mest er kendt som globetrotter for tv-stationen BBC, har sagt, at området ved Guilin er det smukkeste i verden. Og det siger ikke så lidt: Den gode Palin har været alle vegne. Med mit, i den sammenligning, beskedne kendskab til kloden, er jeg tilbøjelig til at give ham ret. Desværre er området af samme grund smittet af den farlige, forurenende bakterie vi kalder turisme. 

Hvis du nu sidder og forestiller dig noget i retning af Mallorca, så lad mig straks korrigere. Man kan gå rundt i Guilin i timevis uden at se en hvid mand, ligesom der er langt mellem butikker og madsteder, der bare minder om noget, der traditionelt kunne tiltrække en turist. Men byen og området indretter sig efter turisterne, og ikke omvendt. Det er det, der er det farlige. For hvorfor var det lige vi kom?

I næste afsnit  besøger vi Yangshuo dybt inde i rismarkerne, og her har turismen en direkte ødelæggende virkning på miljøet, i et område der ellers er så smukt, at man tror det er løgn. Men det vender jeg tilbage til..

Hvad er det så, der gør Guilin og - ikke mindst - dens omegn så attraktiv? Naturen har gavmildt udstyret området med tusindevis af enkeltstående, høje kalkstensklipper, der nærmest som sukkertoppe stikker op alle vegne i landskabet. Mellem klipperne flyder floden, Li River, der bugter sig ud og ind mellem toppene, der er beklædt med den grønneste vegetation. Mellem klipperne ligger rismarkerne, og bønderne går rundt i deres trekantede kineserhatte og arbejder. Det kan ikke blive mere asisatisk og idyllisk. Men de billeder må I vente med, til vi i næste afsnit begiver os ud i landskabet.

Vi bor i Guilin med bedste beliggenhed direkte til Li River. Hotellets restaurant ligger på 7. sal, og byder på den mest fantastiske udsigt til morgenmaden. Luften i Guilin er friskere og renere end i storbyerne, men skyerne er fulgt med, og der småregner i Guilin. Og det skal bliver meget værre..

Morgenmad med udsigt. Eva Inn, Guilin

Guilin i regnvejr

Om morgenen er der livlig aktivitet langs Li Rivers bredder. Der dyrkes Tai-chi, laves morgengymnastik og der danses standarddanse. Jo, der er rigtigt. Vaskeægte standarddanse a la Vild med Dans, blot iført kortærmet skjorte og maosko. Ghettoblasteren sørger for musikken, fitness-centeret er sparet væk og flyttet ud på gaden. Sikken en hyldest til livet.

Morgengymnastik ved Li River

Vild med dans i Guilin

Fingergymnastik?

Vi har sat vores morgenkurs mod Red Flute Cave, som ligger ca. 5 kilometer fra Guilin centrum. Red Flute er en drypstensgrotte, der dagligt besøges af adskillige turistbusser, men vi vælger at gøre turen til fods. På vejen ser vi igen det kinesiske gadeliv. Hvor der er en port, er der et gadekøkken. Hvor der er en cykel, er der et transportmiddel.

En port, et gadekøkken. Guilin

Meget unge, men effektive hjælpere i gade-køkkenet.

Alle trodser regnen i Guilin

Regnen truer hele tiden, og da vi kommer til udkanten af byen tager det til. Vi benytter lejligheden til at søge ly hos en frisør, hvor jeg bliver klippet. Opholdet bliver lidt længere end forventet. Jeg får hovedbundsmassage og vasket hår i en ½ time.  Jeg bliver klippet lige så længe (og håret er altså ikke så langt), endelig blivet det vasket endnu engang og føntørret som afslutning. Det hele koster 17 kr.!

Der er ingen vej tilbage, vi må ud i regnen igen. Naturen er smuk, og giver den første forvarsel om, hvad der venter i dette fortryllende landskab. Vi spiser frokost mens regnen siler ned. Kinesisk mad er et kapitel for sig, og vi holder os til nudler og kød. I Kina deler man alle retter på bordet, og vi kan ikke forklare, at vi alle ønsker at spise det samme. Ergo får vi nudelret til én person, som vi pænt må dele.

På vej mod Red Flute Cave, Guilin

Regnen stopper ikke et hold danskere..

Efter det store måltid krydser vi en mindre flod. Fotografen vil have et billede af de andre på dæmningen, og de stakkels foto-ofre må vente  med glade smil i regnen med kun en paraply. De bliver dog reddet af, at regnen bliver så voldsom, at jeg må have kameraet ind under skjorten. 

Besøget i grotten er overraskende imponerende, selvom jeg måske ikke helt forstår, at man skal lyse op med gule, grønne og lilla neonfarver, men de mange drypsten og store hvælvinge er fascinerende . Udenfor bliver vi overfaldet af diverse sælgere, der tilbyder sejlads på de tømmerflåder af bambus, der er områdets varetegn. Humøret er højt i regnen og vi hopper ombord.

Bamboo rafting - special price for you!

Deres udsendte ved Red Flute Cave

Om natten, og i dagene efter, fortsætter det med at regne og regne. Der er ikke noget overraksende i det. Det er regntid i det sydlige Kina, og det tager man med sindsro. Alle kinesere har en paraply, eller også er de bare ligeglade. Da vi skal besøge Guilins varetegn Elephant Hill, kan vi slet ikke komme ind, fordi regnen har oversvømmet indgangen. Elephant Hill ligger i det centrale Guilin, og er en af de karakteristiske klipper, der har en åbning, der får den til at ligne en elefant, der stikker snablen ud i floden. Der er også en korridor gennem klippen, der skal foregive øjet på elefanten. Den korridor er nu så symmetrisk, at nogen må have hjulpet naturen lidt på vej. Der går et døgn før vandmasserne tillader os at komme ind på området. 

Oversvømmelse i Guilin..

Vi sidder i elefantens øje...

Elephant Hill i natten. Vandstanden er høj..

Næste dag tager Laila og Tina, inspireret af mit frisørbesøg, mod til sig, og opsøger en finere frisørsalon i Guilin centrum. De vil gerne betale lidt mere, og være sikre på kvaliteten. Det gik da ellers meget godt med mit hår, men langt pigehår er en anden sag, mener de. Og godt og grundigt bliver det. 1½ time må drengene vente. Processen gentager sig  med hårvask på hårvask. Meget omhyggelig klipning – og endelig endnu en hårvask. Der afsluttes med en ualmindelig lang og finurlig føntørring. Tina får slangekrøller over det hele, og Laila egyptisk pagehår i bedste Cleopatra stil.

Pigerne er nået til 4. hårvask i Guilin

Og det bliver da også dyrere end min ydmyge herrefrisør; pigerne må slippe hele 26 kr. hver! Overraskede og smilende står de der og ligner et par milliontøser. Men udenfor venter vores ven regnen. Inden vi når at finde et sted, hvor vi kan få noget at drikke, hænger det fine hår vådt ned ad kinderne.

Følg med i 8. afsnit, hvor solen vender tilbage, vi tager på seljtur ned ad Li River til Yangshuo og cykler ud i de skønneste rismarker og bestiger Moon Hill.

Rismarker ved Yangshuo