Himlen over Miami Beach

Miami sunrise

Det første fotogalleri fra Miami fokuserer på den smukke himmel, primært solopgangene i den nordlige del af Miami Beach, hvor vi boede i otte dage, men der er også en række andre himmelskud. I dette galleri hæves det fotografiske niveau en lille oktav (set med mine øjne :-)) så derfor er teksterne på engelsk, af hensyn til de mange udenlandske brugere af fotoalbummet Pbase. Billederne skulle dog gerne tale for sig selv, uanset sprog.

Det er altid bedst at fotografere i morgen- og aftenlys. Når lyset kommer ind fra siden belyses skyer og bygninger, kontrasterne øges, og skyggerne er lange og markante. Der kommer også en varme i lyset, som ikke ses midt på dagen. Når solen står højt på himlen, hvor de fleste er vågne og ude på gaden og på stranden, kommer lyset ned direkte fra oven og belyser mennesker oven i hovedet og bygninger på taget. Det kan sjældent bruges til ret meget fotografisk.

I Miami bor vi direkte ved stranden på Collins Avenue og 87. gade. Den mest turistede del af Miami Beach ligger længere sydpå i det navnkundige South Beach. Endelig er jeg kommet fri af storbyerne, og kan komme til at se og fotografere himlen og ikke mindst horisonten. Yderligere er der som nævnt den fordel, at der ikke er så mange mennesker i denne del af Miami Beach. Mennesker kan bruges til mange ting på billeder, men som regel er de i vejen! Tit har jeg ønsket at fjerne dem fra landskabet, når de står der og er i vejen. Fysisk fjerne dem naturligvis – ikke noget med snyd med photoshop her.

Endelig er der den fordel, at vi nu ligger stille en uges tid. Det betyder at jeg kan stå tidligt op om morgenen og nusse lidt rundt på stranden med kameraet alene. Der er ikke nogen der stresser mig ved at gå videre, mens jeg står og roder med teknikken, eller nogen der pludselig skal have frokost mens et motiv passerer forbi. Jeg nyder mine morgner og solopgangene i Miami Beach. Som bekendt er jeg ikke noget morgenmenneske, men heldigvis er vi så tæt på ækvator, 25 grader nord, at solen først står op ved 7-tiden. Den gyldne morgentime i Miami i august er fra halv syv til halv otte. Lyset kommer i tre stadier. Først er der det tynde, kontrastmæssigt lidt slørede, lys inden solen rammer horisonten. Det er også her før solopgang at skyerne antager de smukkeste farver. Så kommer selve solopgangen, hvor lyset bliver skarpere og rammer stranden og bygningerne. Her kan man fotografere kombinationen af oplyste bygninger og morgenskyer. Det kræver dog at der ingen skyer er i horisonten hvor solen står op, men til gengæld at der er skyer på resten af himlen. Det sker sjældent, så fotografering kræver tålmodighed og held. Sidste fase er den første halve time efter solopgang, hvor farverne er varme, gyldne og skyggerne er lange.  

Solopgange er livseliksier for sjælen. Stilheden, skønheden og tankerne. Hvert eneste minut står solen op et eller andet sted på kloden og kaster sit livsgivende lys og sin varme ned på jorden. Verden vågner, dyrene og fuglene vågner, og menneskene vågner stille og roligt. Det er alt for tit vi går glip af den oplevelse i dagligdagen. Så gør dig selv en tjeneste – stå tidligt op engang imellem, find et sted hvor du kan se langt ned på himlen, og nap et sug af evigheden. Og husk så lige kameraet – bare for en sikkerheds skyld. 

Reklamer

4 responses to “Himlen over Miami Beach

  1. Jeg er ganske enig med Gert: Dette er helt andre billeder end de øvrige. New York må nødvendigvis være stærkt præget af mennesker og høje bygninger. Washington af diverse monumenter m.m. Hér i Miami kunne man have fokuseret på strandliv og masser af turister – men man ville så være gået glip af de enestående muligheder for rene naturmotiver, som vi netop ser hér. Med et minimum af forstyrrende mennesker!

    Jeg er langtfra ekspert i fotografering, men der er helt klart tale om billeder på et højere niveau, som Gert selv er inde på. Den slags naturmotiver kan vel kun fanges på tidspunkter, hvor lysforhold, kontraster og minimalt antal mennesker går op i en højere enhed.

    Meget smukke billeder!

  2. Og må jeg så have lov at erklære mig enig med René? Dejlige billeder Gert! Jeg sad inde på arbejdet og så dem i går, og så kom jeg til at slå stor størrelse fra (og kunne ikke få muligheden frem igen – grhh…), men så fortsatte jeg naturligvis herhjemme. Det grønne ensomme “badeskur” alene i sandet fangede i sær mit øje.

    Mange hilsner
    Hanne

  3. Absolut skønne fotos, som er ren balsam for sjælen at kigge på. Jeg har egentlig tænkt over, som du skriver, hvorfor man helst vil tage landskabsfotos uden forstyrrende elementer som os selv mennesker, og at man venter gerne længe på, at de skal gå væk – helst langt væk. De er kun nyttige, hvis noget skal sættes i perspektiv el. størrelsesforhold. Mit svar vil nok blive for dybsindigt at komme med her.
    Men følelsen af at være alene med sig selv, naturen og sit kamera er en følelse, jeg selv godt kender til. Det er en del af det at fotografere, jeg holder meget af, selvom mine strandbilleder af Brøndby Strand nok aldrig når dit niveau.

  4. Kære Gitte,
    Dejligt du kan lide billederne. Det giver lidt energi til at fortsætte.
    Ja, det er mærkeligt med mennesker på billeder, de må helst ikke forstyrre naturmotiver for meget, og andre gange når man gerne vil lave portrætter, så flygter de når det kæmpe kamera kommer frem. Vi “fotografer” er vist ikke nemme at stille tilpas..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s