Tommeltot i knibe, 1. del

Fredag den 3. august 2007 

Vi tilbringer en hyggelig aften i South Beach området i Miami. Det er her de fede butikker ligger, og der er masser af restauranter, hvor man kan sidde ude og spise. Gaderne oser af sydlandsk stemning og ferie. Der er mange mennesker alle vegne, selv om august måned er lavsæson i Miami. Det er ganske enkelt for varmt og de fleste turister kommer om vinteren, hvor temperaturen ligger på behagelige 25 grader.

I den store Appel butik kan man prøve alle iPod modeller og ikke mindst den nye iPhone, som endnu ikke er kommet til Europa. iPhone er netop frigivet i USA, og selv om det er 1. udgave af modellen, så er der ingen tvivl om hvad vej udviklingen går: Snart render vi alle rundt med en bærbar computer i mobiltelefon størrelse i lommen.

South Beach er ellers mest kendt for sine Art Deco bygninger. Art Deco er en lidt trendy forkortelse for art decoration, og går i sin enkelthed ud på, at alle bygninger er malet i meget lyse pastelfarver. Ideen med farverne er forholdsvis ny, og stammer tilbage fra 80’erne, hvor tv-serien Miami Vice for alvor satte Miami på verdenskortet. Kan I ikke huske, at Don Johnson altid havde en pastelfarvet t-shirt på under jakkesættet? Det var nu næppe t-shirten der startede bølgen med lyse farver, men det siges at de få bygninger der allerede var malet i pastelfarver, gjorde sig godt på tv, og efterhånden som tv-serien skred frem, blev flere og flere bygninger malet.

Art Deco Market

Det er også i den aller sydligste del af South Beach området, at Ocean Drive ligger. Der er den gade, der ligger nærmest stranden, og her ses en Ferrari eller tre parkeret foran restauranterne, hvis menupriser jeg end ikke tør se på. Man bliver vist ikke overrasket hvis Tom Cruise sidder her og får sig en drink. 

Vi bor på Howard Johnson Dezerland Resort helt oppe i det nordlige strandområde i 87. gade, så vi hopper ind i en taxa for at køre hjem til hotellet sent på aftenen. Straks efter Tina har sat sig ind på bagsædet begynder hun at klø sig over det hele. Vi andre registrerer ikke noget.

Da vi 15-20 minutter senere ankommer til hotellet har hun masser af kæmpe knopper i ansigtet, på halsen og på armene. Vi har set det før i Italien, på Sicilien, hvor der var bedbugs, en slags lus i madrassen. Helt vild reaktion efter en kort taxatur, hvor der lå et tæppe på bagsædet. Et tæppe, det næppe tager sig lækkert ud i et mikroskop!

Tinas knopper er væk næste morgen. Der har jeg til gengæld flere store plamager på højre skulder og ikke mindst en, der klør meget, lige ved kanten af tommelfinger neglen på venstre hånd. Samme mønster som i Italien. Tina reagerer først, jeg senere, til gengæld kan jeg ikke slippe af med irritationen igen.

Hen mod aften svulmer tommeltotten op, og det ligner nærmest en stor blodbyld bag neglen. Da jeg i mange år har praktiseret som læge for mig selv, stiller jeg diagnosen: overtryk i tommeltot. Behandlingen vurderer jeg til en renset nål i bylden for at udligne trykket. Som ordineret, så udført. Der løber en masse sjov ud af tommeltotten, jeg renser såret og sætter et plaster på, og så skulle den være så god som ny!

Næste morgen er jeg som vanligt oppe ved halvsyv tiden for at fotografere solopgangen ved stranden. Det er en lidt kedelig morgen med for mange skyer i horisonten, og der kommer ikke meget ud af det, så jeg returnerer til værelset allerede efter en halv time. Da jeg tænder lyset på toilettet opdager jeg en lang rød streg op ad venstre underarm. Ved nærmere øjesyn løber den direkte fra den ømme tommeltot og op til albuen. Jeg husker straks, at min mor altid sagde at man fik en rød streg ved blodforgiftning, og når den nåede hjertet, så døde man! Jeg bliver helt svedt, der er ikke langt fra albuen til hjertet. Og med lidt god fantasi er der også en tynd rød streg nord for albuen.. Jeg piller plastret af, og tommeltotten ser absolut ikke særlig godt ud.

Læs den “spændende” fortsættelse om et 8 timer langt ophold på Mount Sinai Medical Center… 

Reklamer

4 responses to “Tommeltot i knibe, 1. del

  1. Jeg er simpelthen nødt til at gengive denne passage:

    Da jeg i mange år har praktiseret som læge for mig selv, stiller jeg diagnosen: overtryk i tommeltot. Behandlingen vurderer jeg til en renset nål i bylden for at udligne trykket. Som ordineret, så udført. Der løber en masse sjov ud af tommeltotten, jeg renser såret og sætter et plaster på, og så skulle den være så god som ny!

    Ganske enkelt et mesterværk udi formuleringens ædle kunst! Og så tilmed hylende morsomt. Herlig læsning. Glæder mig til fortsættelsen, selv jeg i store træk kender historien…

  2. Tak, tak. Fortsættelse følger når jeg vender hjem fra Stockholm.

  3. Selv jeg var da vild med Don Johnson – og det siger ikke så lidt 8)

    Nej jamen jeg glæder mig til næste a-v-snit om blodforgiftningen. Christ mann, din mor havde ret, for sådan sagde min mor også!

  4. Wuax – stadig ingen Tommeltot 2? Kunne høre på de faste læsere i fredags, at de også savner den. Vores trofasthed belønnes sikkert snart!

    Den faste kommentator…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s