Sibirien i sigte

2008 er solformørkelsesår, og denne gang må man til Sibrien, hvis man vil have sit solformørkelses fix.

Total solformørkelse, Zimbabwe, 2001

Den totalt formørkede sol, som den tog sig ud fra Maravudonha Wilderness i det nordlige Zimbabwe den 21. juni 2001. Billedet er taget med en 1000 mm telelinse/F11 og eksponeret i 1 sekund på en 100 ISO fujichrome diasfilm. 

Der er noget Olsen Banden over solformørkelser. I stor skala. Olsen Banden går large, kunne man kalde overskriften.

Du skal bruge:

  • en stjerne (i dette tilfælde Solen),
  • en drabant (det man i daglig tale ville kalde en måne, fordi vores drabant hedder Månen),
  • en planet (her falder valgtet naturligt på Jorden),
  • en iagttager (det er dig)
  • og et par solformørkelsesbriller

Endelig er det en forudsætning at Solen og Månen skal se lige store ud. Så heldigt forholder det sig set her fra jorden. Solen har en diameter, der er 400 gange større end Månens, men den er til gengæld også 400 gange længere væk. Ergo ser de lige store ud, set fra Jorden.

Mon ikke det er en menu, der kan give Benny og Kjeld sved på panden, når Egon Olsen afgiver ordren?

Det er ikke desto mindre hvad der kræves. Nu er det så heldigt, at naturen selv med jævne mellemrum sørger for at menuen er disket op. Aktuelt går det hele op i en højere enhed den 1. august 2008.

Ulykkeligvis er der ikke solformørkelse over hele jorden, så alle får desværre ikke glæde af fænomenet. Man skal befinde sig et helt bestemt sted på jordkloden, i de helt rigtige minutter, ellers går kabalen ikke op. Den skygge som solformørkelsen kaster ned på jorden er maximalt ca. 100 kilometer bred (nogle gange meget mindre), og lige netop dér skal man befinde sig. Formørkelsen kaster et langt spor over jordkloden, og ofte ligger det meste af sporet ud over vand eller i meget øde egne. Derfor har opmærksomheden det med at samle sig om trafikale knudepunkter langs linien.

Årets trafikale knudepunkt er Novosibirsk i det fjerne Sibirien. Ikke verdens navle måske, men husk på, at naturen har sørget for resten. Alt hvad du selv skal gøre er at lette rumpetten og komme afsted!

Og så er det ikke så enkelt endda. Der er det problem, at der også er andre, der har fået samme idé. Selv om Novosibirsk er en russisk storby med masser af ind- og udgående fly, så er der ikke kapacitet til de mange tusinde tilrejsende, der gerne vil være i byen – for slet ikke at tale om overnatningsmuligheder. Det er den samme historie hver gang – man skal være ude i god tid!

Egentlig havde jeg droppet Sibirien. De sædvanelige undskyldninger: penge, manglende ferie, “man kan jo ikke alt”… osv. Altsammen dårlige undskyldninger, når nu den stjerne vi kalder Solen, ganske gratis spiller op til dans. Men ok, solformørkelser er ikke bankrådgiveres livret: mærkelige steder på jorden, samtidigt med alle andre – det lyder og er dyrt.

Som du kan se på denne hjemmeside (se: om mig) har jeg seks gange tidligere taget turen og gjort stævnemøde med solen. Jeg har rejst både på egen hånd og med selskaber. Så jeg er ikke ubekendt med strabadserne.

Denne gang lykkedes det mig at finde Aeroflot flybilletter til Novosibirsk, men jeg måtte give op over for overnatningsproblematikken. Man kan slevfølgelig stå med et skilt “Let me sleep in Your home” i Novosibirsk. Det havde jeg med garanti gjort for 10 år siden, men alderen trykker.

Så enden på komedien bliver en pakkerejse med rejsebuerauet Victors Farmor. Dermed svigter jeg verdens bedste solformørkelsesarrangør Corona Adventure, ledet af min gamle formørkelsesven Henrik Glintborg.

Min kære bror, René, tager med, og det bliver rigtig sjovt at være på langfart sammen. Det bliver hans første solformørkelse, og om vejrguderne vil, vil også hans liv ændres den 1. august. En solformørkelse sætter sig for altid i hjertet. 

Detalje af diamantring, Tyrkiet, 2006

Detalje af diamantring, optaget ved den tyrkiske middelhavskyst den 29. marts 2006. Denne gang eksponeret i 1/250 sekund. 

Jeg har tidligere skrevet et par rejsebreve og artikler om solformørkelser. De vil dukke op i den kommende tid på denne side.

Advertisements

8 responses to “Sibirien i sigte

  1. Hanne B. Stegemüller

    Kære Gert

    Velkommen tilbage! Godt at læse dig igen. Du er savnet i blogosfæren; og det sikkert ikke kun af undertegnede.

    Du skriver så skønt, du har ordet i din magt, og hver en sætning er veldrejet.

    At du og din bror drager til Novosibirsk sammen er slet ingen overraskelse for mig. Det er jo altid sådan, at du får en vild idé, snakker og tænker, lader fornuften råde, pakker – på overfladen – drømmen sammen, og pludselig er bankrådgiveren overtalt og det næste der sker er, at man (måske) får et postkort fra en eller anden obskur destination.

    Kærligst
    Hanne

  2. Min kære bror.

    Jeg glæder mig virkelig meget til min formørkelsesdebut i Novosibirsk. Vi må håbe at vejrguderne er med os til den tid.

    Alligevel bliver det nok en god oplevelse for mig, som jo ikke er så berejst som dig!

    Hvad angår dine Olsen Bande betragtninger og himmelske talstørrelser, så vågnede matematikeren i mig straks til live – så jeg iler med et par “mindre” korrektioner:

    Basalt set har du ret i at Solen og Månen ser lige store ud, fordi nogle tal “går ud mod hinanden”, men tallene skal se således ud:

    Forholdet mellem afstanden til Solen og afstanden til Månen er 400 til 1. Forholdet mellem Solens radius og Månens radius er også 400 til 1 (man skal hér tænke på Solen som værende 400 gange “så bred” som Månen på himlen – i samme afstand).

    Novosibirsk kalder…

    René

  3. Kære René,

    Jamen du har da ganske ret med hensyn til størrelsesforholdet.

    Men her er jeg ude i formidlingens ædle kunst, og der må man klippe en hæl og hugge en tå, og gå lidt på kompromis med den matematiske sandhed.

    Hvis man blot skriver at Solen og Månen har et indbyrdes størrelsesforhold på 1:400, så vil langt de fleste se for sig, at Solen er 400 gange større end Månen. Altså hvis man tager 400 måner og lægger dem op i en stor skål, så har man størrelsen på Solen. Og det er jo som bekendt ingenlunde tilfældet!

    Rumfanget vokser proportionalt med radius, hvilket gør at Solen ganske enklet er ufattelig stor. 400.000 gange større er derfor et bedre billede, selv om det selvfølgelig ikke helt holder i byretten.

    I øvrigt var du lidt sent på banen denne gang, lad det ikke ske igen.. 🙂

    Gert.

    PS. Og måske mest til Hanne og hendes meget relevante modersmåls vendetta: Når vi her konsekvent skriver Solen og Månen med stort, er det ikke fordi vi er gået tilbage til dansk retskrivning anno 1940 (eller hvornår det nu var) men en understregning af, at Solen ikke er en sol, men en stjerne, der et blevet døbt Solen.

  4. Hanne B. Stegemüller

    Jeg kan melde fra Modermålsvendettaens bestyrelse, at det var i 1953 vi overgik fra at skrive Substantiverne med versaler.

    Er det i øvrigt ikke en konvention, at man skriver alle himmellegemerne med stort? (Månen, Jorden, Solen mv.)

    Jeg skal nok holde mig til sproget i dette fine selskab – jeg er stået af den med 1:400. Jeg tager gerne den lette model for mentalt mindrebemidlede.

  5. Kære Gert.

    Jeg regnede også med at dine talstørrelser skulle fortolkes på den måde. Ville bare lige korrigere – for det tilfælde at en “ekspert” skulle have forvildet sig ind på din hjemmeside!

    René

    N.B.: Rumfanget af en kugle vokser kubisk – ikke proportionalt – med radius. Sorry! Kunne ikke lade være…

  6. Kære Begge,

    Jeg fik 8 (efter den nu hedengangne 13-skala) i matematik i folkeskolens udvidede afgangsprøve, som jeg husker det fik René 13 i samme fag til matematisk studentereksamen. Heraf forskellen.

    Jeg fik vist 7 i dansk retskrivning, i mundtlig gik det bedre, der skulle man ikke stave..!

    Jeres ydmyge
    Gert.

  7. Hanne B. Stegemüller

    Kære Gert

    Fra selskabet for Dansk Sprogforbistring må jeg meddele, at du fortjenete mere end det forbistrede 7-tal.

  8. Hanne B. Stegemüller

    Jeg må desværre korrigere mig selv (pokkers)

    1. Det hedder ikke fortjenete

    2. Himmelegemerne må i følge Dansk Sprognævn i disse moderne tider gerne skrives med lille (Jorden el. jorden (jordkloden).
    ).

    3. Politikens håndbog i nudansk, p. 415: “Astronomiske navne: Navne på planer, stjerner, stjernebilleder og andre himmellegemer skrives normalt med stort (Lille Bjørn, Vægten mv.)

    Der er dog valgfrihed mellem stort og lille bogstav ved følgende: Jorden/jorden, Månen/månen, Solen/solen, Mælkevejen/mælkevejen.

    Og i følgende tilfælde skrives med lille: atmosfæren, ionosfæren, stratosfæren, ekliptika, vendekreds (Krebsens vendekreds).”

    Så er det vist på plads 8)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s