Drømmen om Stillehavet..

Som dreng havde jeg en drøm om at se Stillehavet..

Jeg drømte om at se det enorme hav, der dækker over 1/3 del af Jordens overfalde. Stillehavet! Alene navnet gav mig kuldegysning.

Stillehavskysten ved Domnical, Costa Rica
Det smukke Stillehav, her set fra Costa Rica i Mellemamerika

Som baggårdsknægt fra Nansensgade, hvis største rejsebedrift var 14 dage i sommerhus i Rørvig, kunne jeg sidde og drømme om fjerne og dragende steder; Nepal, Indien, Den Kinesiske Mur og Pyramiderne. Men Stillehavet var det, der fascinerede mig mest af alt. Det var ikke noget med at krydse oceanet i en sejlbåd, næ, det var blot det at sætte tæerne i verdens største hav.

Måske var det fordi det lå så langt væk. Fra Nansensgade er der så uendelig langt til Stillehavet. Enten skulle jeg øst på, helt til det fjerneste Østen eller Austalien, eller også skulle jeg vest på til de store amerikanske kontinenter, helt ud vest på, dér hvor kun den dristigste cowboy havde været. Østen og Vesten ender begge i Stillehavet, eller begynder der om man vil. Det er verdens ende og verdens begyndelse. Ikke bare Verden, men alting synes at ende eller begynde her.

Måske skyldes det den måde vi tegner verdenskortet på i Europa. Vi er selv i midten og i begge ender havner man i Stillehavet, som synes at ende sammen med kortet. Lur mig, om ikke der har siddet en bumset knægt eller to i geografi-lokalet på Nansensgade Skole og troet at verden endte på den anden side af New Zealand, og ville man videre, måtte man kravle om på bagsiden af kortet for komme til Sydamerika. Jo, verden var lille i Nansensgade og en jordglobus kom ikke frem hver dag.

Jeg ved ikke hvor drømmen om Stillehavet kom fra. Der var ikke bare fysisk langt til Stillehavet, men for en, der aldrig så meget som havde haft råd til at se Nordtyskland, var det urealistisk langt væk. Drømmende langt væk, om man vil.

Men drømmen har man som bekendt lov at have.

I 1988 bevægede jeg mig, i en alder af 24 år, for første gang uden for Europa. Rejsen gik til USA, og målet var at se de amerikanske storbyer, men jeg havde jo også en lumsk, gammel plan om Stillehavet. Da jeg kom til San Francisco drønede jeg ned til Fishermanns Warf, ud på bådebroerne, og med Golden Gate og Alcatraz i baggrunden stak jeg for første gang hånden i Stillehavet, svimlende af lykke. Krakilere vil mene, at på den side af Golden Gate er det San Francsico Bugten, og ikke Stillehavet man rører, men for mig var der ingen tvivl. Det var det blå, uendelige Stillehav, jeg havde drømt om. Jeg har sikkert lignet en tosset turist, der havde tabt sine nøgler eller et-eller-andet i vandet.

Fra San Franciso fløj jeg 6 timer ud over Stillehavet til Hawaii-øerne, som ligger midtvejs mellem Japan og Californien, og her kan ingen diskutere, at det er vaskeægte Stillehav i alle retninger. Jeg badede første gang i Stillehavet fra den navnkundige Waikiki Beach, og vandet der løb mellem mine tæer var en del af verdens største hav. På Hawaii er der 12 times tidsforskel til Danmark, man kommer ikke længere væk på kloden, og man kommer ikke meget længere ud i Stillehavet. Her har man virkelig den fornemmelse at Solen synker i havet, når den går ned i et besvimende væld af farver.

Det skulle gå tre år før jeg i 1991 igen besøgte Stillehavet. Denne gang i Mexico, på sydspidsen af den Californiske Halvø, hvor min tids længste solformørkelse var så flink at passere forbi. Senere på samme tur tog jeg på mit andet besøg til Hawaii-øerne. Den officielle “undskyldning” var at besøge Mauna Kea observatoriet på toppen Big Island, men den hemmelige mission var igen at bade i det store hav. Man har vel lov at have en skjult dagsorden..

Senere angreb jeg Stillehavet øst fra. Jeg husker at vi på den lange Østen-rejse i 1996 kom til Nha Trang i Sydvietnam. Det er et af de smukkeste steder jeg har set. Lyset på stranden, giver alle farver et ekstra pift, og det flimrer stadig for øjnene når jeg tænket på det. Fra Nha Trang bader man i Det sydkinesiske Hav, men også med lidt god vilje (og det har jeg) er det Stillehavet.

Senest jeg så Stillehavet var fra Costa Rica i Mellemamerika i 2005. Her står man virkelige face-up med havet, der buldrer ind. Har du nogensiden tænkt på, at vestkysten langs Nord- og Sydamerika danner en næsten ret linie, fra Alaska i nord til Kap Horn i syd, mod Stillehavet? En 10.000 kilometer lang kyst! Costa Rica ligger næsten i midten af denne linie. Det er Stillehavskyst a la Carte. Begynder man at svømme møder man ikke land før Filippinerne.

Jeg mangler stadig at se Stillehavet fra Australien og fra Sydamerika. Så stay tuned på denne kanal, så kommer der måske beretninger derfra en dag. Det kan jo også være Hr. Kløvedal ringer en dag og hører om jeg vil sejle med tværs over. Så må jeg se om det kan presses ind i kalenderen..

Advertisements

6 responses to “Drømmen om Stillehavet..

  1. Hanne B. Stegemüller

    Mennesker næres af mange ting kære ven – men ikke mindst af drømme. Tak for et smukt indlæg skrevet med din bedste pen.

    Kh
    Hanne

  2. René Larsen

    Hej Gert.

    En herlig “stillehavsberetning”!

    Jeg var ikke klar over at du dengang havde den slags drømme om det store ocean.

    René

  3. Hej Rene

    Flotte fotos!

    Jeg stødte tilfældigt på din rejseblog og tænkte, at vores Mellemamerika-bog måske vil interessere dig. Den hedder ´Bananrepublik – et kritisk portræt af Mellemamerika´. Læs mere på http://www.banan-republik.dk

    VH

    Christina Guldbrandt

  4. Hej Christina,

    Tak, den vil jeg helt sikkert se på.

    Og så hedder jeg Gert 🙂 René er min dejlige bror.

    Mvh
    Gert.

  5. Pingback: Drømmenes kontinent | guide til rejser

  6. Pingback: Drømmenes kontinent | guide til bedre ferie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s