Au revoir, Paris!

På gensyn, Paris!

Jeg elsker Paris, og har netop været på mit syvende besøg i byernes by. Det første jeg tænker på når jeg forlader byen er, hvornår jeg mon vender tilbage? Byen vokser for hver gang jeg ser den. Byen har alt hvad hjertet begærer: Brede boulevarder, monumenter, moderne arkitektur, tusinder af snørklede gader og frem for alt udeliv året rundt (man har ikke været 10 minutter i Paris, før man ved hvor café’en stammer fra). Masser af mode, mad og magi. 

Paris er pulserende metropol, en multietnisk verdensby, der får København til at ligne en landsby i Kaukasien. Jeg ved ikke hvad det er med København, måske janteloven også gælder for byer, men sammenlignet med Berlin, Paris, Madrid og London, så rykker det ikke rigtigt.

Denne gang var det nogle grå, våde dage i Paris, hvilket billederne også afspejler. Det er nu meget hyggeligt med de dramatiske regnskyer over byen, men selve dråberne kan jeg godt undvære.

Langs Seinen
Man kan få timer til at gå med blot at vandre langs Seinen, der løber gennem hjertet af Paris

Café, Marais kvarteret
Typisk fransk Café, her i det skønne Marais kvarter

Glaspyramiden foran Louvre Museet
Elsket og hadet. Glaspyramiden foran Louvre Museet

Jardin des Tuileries
Jardin des Tuileries ligger som en smuk forhave til Louvre Museet og er samtidigt baghave til Concorde Pladsen og Champs Elysée

Jeg var tour-guide for min bror og søster på denne tur, så vi besøgte frem for alt de meste kendte områder og seværdigheder.

Fire danskere
Der er fire danskere på dette billede: 2xLarsen, 1xMundeling og endelig genialiteten i baggrunden: Den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsens triumfbue Grande Arche, eller Menneskehedens triumfbue. Kvadratisk, kubisktisk og et studie i enkelthed i sin smukkeste form

Det blev i travlheden ikke til det store med fotograferingen. Nogle skud til højre og venstre, for nu at sige det som det er. Til gengæld har jeg leget lidt med billedformaterne, så de ikke alle er i standardstørrelse. Det giver en forbavsende god effekt.

Du kan som sædvaneligt se nogle af billederne på mit fotogalleri på pbase. Flere billeder kommer til i de kommende dage.

Når jeg er i Paris kommer jeg altid til at synge den gamle TV2 sang Gare du Nord (fra mesterværket Nutidens unge, 1984). Den handler om en tog-tur til Paris, og slutter sådan her:

“Jeg vænner mig til turen (hjem)
trækker vejret heftigt gennem Danmark
åh Paris, jeg savner dig igen”

Jeg har det som Steffen Brandt, og vender snart tilbage.. 
 

Advertisements

2 responses to “Au revoir, Paris!

  1. Hanne B. Stegemüller

    Kære Gert

    Hvis man har et mono-ment, er der netop kun et (det skulle du vide som gammel TV-mand8)), ergo hedder det monumenter.

    Kh.
    Din ven “ordkløveren”

    PS: Skønne himle du har fanget.

  2. Kære Hanne,

    Kunne mono ikke betyde “ene”stående? Så smager det da lidt af monumenter. Så er stereomenter noget, som der er flere af, og som er mere almindeligt.. 🙂

    Nå ikke? jeg retter straks, tak..

    Gert.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s