Countdown to China

Så er der dømt nedtælling til den store solformørkelse i Kina. Der er nu under tre måneder til solen ved nymåne den 22. juli 2009 formørkes i hele 5 minutter og 50 sekunder tæt ved Shanghai. Hvor er naturen fantastisk, og hvor er det priviligeret at leve i en tid, hvor man kan flyve til den anden side af jorden for en slik. Det er næsten uforskammet at lade være. Så skam dig derude hvis årets sommerferie går til Sydfrankrig! Det er billigere i Kina, og du får solformørkelsen  – verdens 8., 9. og 1o. vidunder på én gang – med som en helt gratis bonus a la carte.

Total solformørkelse - her fra Zimbabwe 2001

Total solformørkelse - her fra Zimbabwe 2001

Total solformørkelse - her fra Sibirien 2008

Total solformørkelse - her fra Sibirien 2008

Jeg har strikket en klassisk Kina tur sammen. Vi er kun fire i rejseselskabet, og det passer fint til mit temperament, at jeg ikke som sidst i Sibirien skal sidde i en turistbus hele tiden. Længe leve friheden ved at rejse på egen hånd.

Turen går til Beijing i 5 dage, videre med tog til Xian (byen der er kendt for de udgravede terrakotta statuer) og videre med tog til Shanghai, hvor vi bliver i næsten en uge. Der skal være tid til at forberede formørkelsen og se byen. Selve formørkelsen skal vi se fra kystbyen Jinshanwei, der ligger ca. 60 km. syd for Shanghai. Tro mig, vi bliver ikke de eneste i Jinshanwei den dag. Byen er oplagt på grund af sin placering ved havet, og den ligger meget tæt på formørkelsens centerlinie. For en enklet dag kommer byen for altid på verdenskortet. Hvilken ære!

Der er afsat et par dage til at komme sig over den efterfølgende, traditionsrige solformørkelsesbrannert i ro og mag, mens Shanghai opleves. Fra Shanghai flyver vi videre til Guilin i det sydlige Kina. Jeg var i Guilin i 1996, og her kan man se Kina, som landet ser ud i turistbrochurerne, og vel i manges forestillinger: rismarker, pagodetage og bjergtoppe. En seljtur på Li River mellem rismarker og kalkstensklipper er god balsam for sjælen.

Fra Guilin fortsætter vi med tog til Hong Kong, hvor jeg også var i 1996. Det er Asiens svar på New York, blandet med Østens skønhed og mystik. Det er en helt fantastisk by, som jeg glæder mig vildt til at gense. Dengang var byen under britisk styre, og det bliver spændende at se, om man kan mærke forskel, nu hvor byen har været under kinesisk styre i snart 10 år.

Dengang i Hong Kong var jeg på en lang rygsæksrejse og boede ydmygt for 25 dollars i et nedrivningstruet hus i Kowloon. Værelset lignede et let forstørret badeværelse med fliser fra gulv til loft og var uden vinduer. I den lukkede baggård havde turister gennem årtier (sådan så det ud) smidt skidt og lort. Sidstnævnte i bogstaveligste forstand.

Denne gang bor jeg lidt mere standsmæssigt, og der skal nok også powershoppes lidt, inden turen går mod København igen.

Ruten gennem Kina, juli 2009

Ruten gennem Kina, juli 2009

Du kan læse mere om solformørkelsen i Kina her, og oplevelser fra andre af mine solformørkelsesrejser her på siden.

Advertisements

5 responses to “Countdown to China

  1. Kære bror!

    Fantastisk 🙂 hvis jeg ikke allerede glædede mig helt vildt så gør jeg det nu…TAK

    TT er verdens bedste rejsepartner 🙂

    Laila

  2. René Larsen

    Min kære broder!

    Det lykkedes endnu engang min søster Laila at komme først med en kommentar. Jeg er efterhånden ved at give op: Jeg kan tilsyneladende ikke slå hende!

    Ligesom min kære søster kan jeg næsten ikke vente til turen. Det bliver fantastisk 🙂

    Hilsen til TT Travel

    Din kære broder René

  3. Jamen dog, sikken tillid. Det er jo ved at udvikle sig til en Larsen side. Det er nu heller ikke det værste.
    TT-Travel takker for opbakningen!

    Gert.

  4. Stegemüller

    Kære Gert

    TT? Er det Tina og Tarzan?

    Det ser fantastisk og ud – og jeg bliver helt misundelig. God tur!

    Kh. Hanne

  5. Kære Hanne.

    Tarzan! Den var god – den må jeg huske.

    TT står for Tykmand Travel. Jeg hed jo Tykmand da jeg havde en ølmave på størrelse med en fodbold. Nu er maven væk, men navnet hænger ved.

    Men jeg vil da overveje Tarzan Travel, selv om der nok skal løftes lidt jern, før det navn fænger..

    Gert.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s