Den vrede himmel..

Noget af det fedeste fotovejr er, når man har fuld sol i ryggen, men himlen foran er mørk og truende som graven.

Det sker ofte i forbindelse med med et uvejr der er på vej, eller lige er overstået. Det er derfor ikke noget man kan opsøge eller planlægge for den sags skyld. Det handler om at være heldig, og være på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Og så ellers skyde løs uden tøven, da det ofte kun varer få minutter.

Bedst er det, hvis man har et motiv i forgrunden der er er oplyst af solen, og så den mørke, vrede himmel i baggrunden. Det bliver næsten helt dæmonisk. Fotografisk er det heldigvis dejlig nemt at arbejde med. Det er tale et typisk billede taget i medlys, hvor kameraets lysmåler ikke snyder fotografen.  Man skal ikke arbejde med de besværligheder som f.eks. solopgange og solnedgange giver, da de jo i sagens natur altid fotograferes i modlys, og dermed giver mørke områder og silhuetter på billedet.

Her er et par eksempler på vrede himler fra den store verden, og et enkelt fra vores gamle ven – Stadion søen i Rødovre.

Miami Beach, Florida, USA, august 2007

Miami Beach, Florida, USA, august 2007

Tarcoles River, Costa Rica, april 2005

Tarcoles River, Costa Rica, april 2005

Seinen, Paris, Frankrig, maj 2008

Seinen, Paris, Frankrig, maj 2008

Kreml, Moskva, Rusland, august 2008

Kreml, Moskva, Rusland, august 2008

Kefren pyramiden, Giza, Egypten, februar 2004

Kefron pyramiden, Giza, Egypten, februar 2004

Merry-go-round, Brighton, England, juli 2008

Merry-go-round, Brighton, England, juli 2008

Farverige huse, Nuuk, Grønland, april 2007

Farverige huse, Nuuk, Grønland, april 2007

Stadion søen, Rødovre, Danmark, juli 2007

Stadion søen, Rødovre, Danmark, juli 2007

Og endelig et eksempel hvor forgrunden ikke er oplyst, men hvor himlen bestemt er vred, og silhuetten kommer til sin ret.

Karl Johan til hest, Stockholm, Sverige, september, 2007

Karl Johan til hest, Stockholm, Sverige, september, 2007

Reklamer

5 responses to “Den vrede himmel..

  1. Hej Gert!

    Man glemmer nemt, at uvejr kan være så fantastisk at se på.
    Smukke billeder!

    Laila

  2. Enig, storm, uvejr, regnvejr, hagl osv er fantastisk til fotos som du perfekt illustrerer. Dog kan man godt forøge sine odds og opsøge disse billeder, studér vejrudsigten samt skyerne på himlen og indtag position just in case der sker noget – og man har kraftigt forøget chancerne!

    Mine 2 favoritter er Kefron pyramiden og Tarcoles floden – en smule beskæring af dem vil måske højne dramaet, men det er kanon billeder.

    Hvis jeg må have lov at selvpromovére lidt vil jeg mene dette er mit bedste storm billede fra KBH:
    http://www.pbase.com/flemmingbo/image/99246313/original
    Der var storm på himlen så styrede cyklen ned på havnen og var beredt. I ca. 10 minutter fik solen på vej ned lov til at kigge igennem bunden af skyerne, magisk!

  3. Kære Flemming.

    Du må jo være kommet til Borneo nu, glæder mig til at se nyt derfra.

    Tak for de pæne ord, det luner altid med lidt ros fra en sand mester!

    Du må hjertens gerne promovére dig på denne side, og jeg tænkte faktisk selv på dit fantastiske billede fra Københavns havn. Du har selvfølgelig ret i, at man kan give sig til at jage stormene men det er en tålmodigheds opgave, der ofte vil føre til skuffelser. Men som altid belønnes flid og udholdenhed, og det er dit eget billede jo et godt eksempel på.

    Ja, Kefron og Tarcoles vil vinde ved at få skåret lidt af bunden og laves i bredformat. Jeg tager udfordringen op. Så stay tuned.

    De seneste tre uger har vi gået med vanter og hue i København, så du behøver ikke komme hjem. Det skulle da lige være for at tage billeder af den vrede himmel..

    Gert.

  4. Kære Laila,

    Tak. Ja, vi må jo finde det positive ved vejret i denne tid. Storm og regn kan være smukt.

    Gert.

  5. René Larsen

    Kære Gert

    Meget flotte billeder!

    Mange hilsner

    René

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s