Kampen mod Muren

Rejsen til Kina, 3. del 

Jeg gik den under-fis-fløjt’me rundt og troede at man kunne spadsere en rolig og afslappet søndagstur på Den kinesiske Mur. Og lur mig om ikke du, kære læser, tror det samme. Men vi har bare ikke tænkt os om. Eller også er det helt almindelig uvidenhed. Du må selv vælge.

Den kinesiske Mur er bygget som et forsvarsværk. Kineserne opførte for 2.500 år siden den 8.200 kilometer lange mur (begge tal er rigtige!) på grænsen til Mongoliet, for at forhindre de blodtørstige mongoler i at trænge ind i landet. Vi skal ikke fortabe os i historien, men når man bygger en mur som forsvar, så sørger man hele tiden for at den ligger på det højeste punkt i landskabet, så man kigger ned på fjenden. Det ville være dumt at bygge muren i dalene, så mongolerne kunne stå på bakketoppene og skyde pile og spyd ned på muren. Ergo følger Den kinesiske Mur bjergtoppene i det kuperede, kinesiske landskab. Op og ned. Op, op, op og ned. Eller også er det omvendt.

Der er derfor tale om ren bjergbestigning. Eftersom muren har et par tusinde år på bagen, er den nedslidt mange steder, og næsten umulig at forcere. Alt det ved vi intet om, da vi starter ud en tidlig morgen, i en bil med chauffør vi har lejet for en dag. Den del af muren vi har valgt at besøge ligger ca. 75 km. nord for Beijing. De stykker af muren der ligger tættere på byen er efter sigende et turistmareridt, med rulletrapper, elevatorer og masser af butikker og boder. Samt ikke mindst alt for mange turister. Det gider vi ikke.

Vi styrer mod Jinshanling, hvor der skulle være ca. 10 kilometer mur, der er tilgængeligt og forholdsvis fredeligt. Vi hørte en foredragsholder i Jysk rejsebureau, fortælle om dette stykke af muren inden vi tog hjemmefra. Han var en veltrænet fyr på ca. 40 år, alligevel advarede han om strabadserne. Det tolkede jeg som “ikke egnet for gangbesværede”. Jeg skulle have lyttet bedre efter.

Først skal vi overleve de to timers biltur ud af Beijing. Chaufføren – der ikke kan ét eneste ord engelsk – kører som en vanvittig, selv efter kinesisk standard. Flere steder er der kun et spor på grund af vejarbejde. Der kører store lastvognstog med kæmpe læs på. Det gider vores chauffør ikke vente på, så han overhaler inden om, hvilket betyder halvt på vejen og halvt i grøften. Førerne i de store lastbiler, har ikke en jordisk chance for at se, at vi ligger derinde, nærmest under lastvognen, i vores lille personbil. Vi trøster os med at vores chauffør har kørt turen mange gange, og stadig er i live. Men helt sjovt er det ikke.

Således vel ankommet til muren køber vi et par ekstra flasker vand og nogle småkager til turen. Det er varmt – ca. 35 grader – men til fotografens irritation er der, som altid, en overskyet og grumset himmel, med elendig sigtbarhed. Dårligt fotovejr, ikke mindst når jeg gerne vil fange dybden i muren. Senere takker jeg vejrguderne for den overskyede himmel. Havde der også været solskin, havde jeg sikkert ikke siddet her og skrevet disse linier..

Alene trapperne op til selve muren er ved at tage livet af os. Et par hundrede trin vel. Forude venter efter sigende 30 tårne og 10 kilometer mur. De skulle tage 4-5 timer. Så skal man da også gå langsomt, tænker jeg overlegent. Men så får jeg øje på tårnene, der trods sigtbarheden er synlige i det fjerne. Vi kan se ca. 10 tårne frem. De synes at befinde sig uendeligt langt væk, og meget højt oppe.

Muren forsvinder i det uendelige..

Muren forsvinder i det uendelige.. Bemærk de små firkanter på bjergkammen i det fjerne, det er de kommende tårne.

Nuvel, humøret er højt og vi begynder at traske derudaf. Vi bliver straks flankeret af kinesiske hjælpere. De lever af at følge turisterne på muren, sælge noget vand, og fortælle lidt om muren. Først er de irriterende, senere skal vi blive glade for dem.

De første par tårne går godt. Muren er her rimelig tilgængelig, men når det går opad mod tårnene er de fleste trappetrin ødelagt eller bare slidt flade. Når vi går nedad, er det med at holde tungen lige i munden for ikke at skvatte. Vi sveder voldsomt – ikke mindst i sandalerne, som det er ved at gå op for os, ikke er særligt velegende til murklatring. Vores kinesiske følgesvende siger flere gange, at vi har det forkerte fodtøj på. Man skal have lukkede sko og strømper på, forklarer den lille dame mig og peger på sine egne udslidte maosko. Jeg skal lære hende, skal jeg!

Der sker det underlige at formen bliver bedre og bedre. Vi tager 4-5 tårne næsten uden pause. Men fødderne begynder at drille. Remmene på sandalerne bliver spændt helt ind, så vi ikke sejler rundt i skoene. De første vabler begynder at melde sig. Tøserne er i storform, de griner og pjatter jo værre stykker mur vi forcerer.

Vi er i storform på muren, der er velholdt her.

Vi er i storform på muren, der er velholdt her.

Det er også svært at gå nedad..

Det er også svært at gå nedad..

Da vi har gået en times tid når vi til det skrappe stykke. Tårnene rejser sig nærmest lodret foran os. Muren er nu meget slidt og vanskelig at gå på. Det går ikke længere nedad efter hvert tårn, nu fortsætter de blot opad og opad.

Muren fortsætter ubarmhjertigt..

Muren fortsætter ubarmhjertigt..

Laila skyder genvej.

Laila skyder genvej.

Vi kan lige så godt grine over udfordringen

Vi kan lige så godt grine over udfordringen

Det samlede lille hold. Foto: ukendt franskmand

Det samlede lille hold. Foto: ukendt franskmand

Vi holder en kort pause inden vi begiver os ud på det svære stykke. Småkagerne viser sig at være to år over sidste salgsdato. De er så tørre, at de næsten smuldrer i munden. Det griner vi meget af, men spiser dem alligevel med velbehag, der er godt med sukker i. Det bliver den sidste pause vi holder. De næste par timer bevæger fødderne sig pr. automatik. Vi griner, sveder, kravler og klatrer, spænder sandalerne ind igen og igen. Det bliver en helt forrygende tur.

Det går opad, og trinene er dårlige.

Det går opad, og trinene er dårlige.

Rækværket er helt væk flere steder

Rækværket er helt væk flere steder

Bemærk venligst, hvor stejt der er her

Bemærk venligst, hvor stejt der er her

Tårn efter tårn, efter tårn

Tårn efter tårn, efter tårn

De kinesiske piger der løber med os springer som gazeller hen over muren. De har vist ikke lavet andet hele livet. Vi møder også en gut på (efter sigende) 72 år. Han vandrer også lystigt rundt på muren og sælger vand. På dette stadie af turen er en flaske vand høj i kurs. Selv om det er femdobbelt pris, koster den dog stadig kun 10 kroner, så man bliver ikke ruineret.

72 år (?) og bjergged.

72 år (?) og bjergged.

Flere steder må man klatre.

Flere steder må man klatre.

To seje tøser og de høje trin

To seje tøser og de høje trin

Laila i kamp mod elementerne.

Laila i kamp mod elementerne.

Endelig fortæller vores kinesiske venner os, at vi er ved at være ved vejs ende. Vi skal bare fortsættet ligeud (som om vi havde tænkt os at gå tilbage?). Fra nu af bliver det lettere, siger de. Vi giver dem lidt penge, køber en bog og siger pænt farvel. Straks efter spurter (!) de væk for at kapre de næste turister, et andet sted på muren. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Jeg har så meget salt sved i øjnene, at jeg alligevel ikke kan mærke forskel.

Det viser sig dog at vi stadig mangler 8-9 tårne. Ikke så skrappe måske, med det går nedad, og vi glider hele tiden i gruset. Jeg tør ikke tænke på, hvad man gør i regnvejr? Det må være direkte livsfarligt. Sidst på ruten kommer vi til en stor kløft, hvor en flod løber igennem. Den gamle bro, der blev bygget sammen med muren, er forlængst forsvundet, og vi skal i stedet over en lang hængebro, gennem det smukkeste landskab.

Man må forlade muren for at kommer over hængebroen.

Man må forlade muren for at kommer over hængebroen.

Deres udsendte på hængebroen..

Deres udsendte på hængebroen. Foto: Laila

Det er fortsat stejle stigninger. Bemærk hængebroen i dybet..

Der er fortsat stejle stigninger. Bemærk hængebroen i dybet..

Alting får en ende, også de 10 kilometer mur i Jinshanling. Skulle din vej nogensinde komme på kinesiske kanter, må du ikke snyde dig selv for denne del af muren. Da vi når frem til enden og til vores chauffør, har jeg det som om jeg kunne fortsætte med at gå til Månen.

Den overlegne stil varer dog kun til jeg kommer ind i bilen. Selv om jeg sidder forrest, og igen er vidne til noget, der mest ligner en biljagt i en James Bond film, formår jeg alligevel at lukke øjnene og falde i søvn på vejen tilbage til Beijing centrum.

Følg med i 4. del, hvor turen går videre med nattog på hard sleeper til silkevejens endestation Xian, der mest er kendt for den store hær af terrakotta statuer. Vi skal også ud og cykle på Xians 14 kilometer lange bymur, der heldigvis er flad som en pandekage.. 

Reklamer

5 responses to “Kampen mod Muren

  1. Kære Gert

    Dejlig beretning – jeg får helt lyst at prøve kræfter med muren på et tidspunkt – dog med vandrestøvler! Prøv at tænk på, at der findes mennesker, der løber maraton her… – de må være gale.

    Masser af skønne billeder hvor man virkelig kan se, hvor stejlt, der er. Det havde jeg slet ikke forestillet mig.

    Kh.
    Hanne

  2. Kære Hanne,

    Tak! Ja, et par vandrestøvler er klart at anbefale.

    Jeg tror at maratonløberne indtager en mere human del af muren, men alligevel er det helt utroligt det kan lade sig gøre. 42 kilometer løb, og så med flere stykker mur på vejen. Godt man ikke har de ambitioner..

    Gert.

  3. Kære Gert!

    Tak for et rigtig dejligt grin, grinte næsten ligeså meget som da vi kravlede…
    Fantastiske billeder.

    Laila

  4. Kaere Gert!

    Fantastiske billeder og beskrivelse. Jeg tror at jeg svete lige saa meget som jer, nej det er bare at vi endeligt har faaet sommer her, det var 31 grader idag. Den haengebro ville jeg ikke syntes meget om at komme over. Bedre fodtoj ville jo nok have vaeret bedre men hvem taenker paa det naar det er saa varmt. Det ser ud til at i fik en fantastisk oplevelse som i aldrig vil glemme.

    Mona

  5. Kære Mona,

    Tak. Dejligt varmen er nået frem til jer.

    Hængebroen var også lidt en udfordring. Meget lang og meget høj. Vi huskede at kigge på alle brædderne inden vi satte foden på dem. Man ved aldrig i Kina, de har ikke helt samme forhold til vedligeholdelse som os andre.

    Gert.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s