Den lange sviptur til Xian

Rejsen til Kina, 4. del

En sommermorgen i 1974 gør nogle bønder, der graver efter vand 40 kilometer øst for Xian, et af de største arkæologiske fund i nyere historisk tid. Deres skovle støder på nogle knuste statuer af ler. De har fundet et lille hjørne af det, der senere skulle vise sig at være hele 7.000 nedgravede statuer, skabt for to tusinde år siden, til at bevogte den første kejser af Kinas grav. Intet mindre end en hel hær af terrakotta krigere. Kinas nu største seværdighed, lige bortset fra Muren altså.

Terrakotta betyder jord-ler, som er det materiale de hule statuer er lavet af.  De er alle 1,80 meter høje, men alle har forskellige ansigtsudtryk. Hæren består også af heste, vogne og knælende bueskytter. Et helt ufatteligt stort arbejde ligger bag skabelsen af den talrige og spøgelsesagtige hær af kunstige krigere. Desværre blev samtlige statuer knust i fordoms tid af indtrængende (og levende) krigere. Det omfattende arkæologiske arbejde med at udgrave og samle statuerne har stået på i de 35 år, der er gået siden fundet, og man er langtfra færdige endnu. Mange krigere bliver aldrig samlet.

Terrakotta hæren har haft kæmpe betydning for Xian. Millioner af turister valfarter hvert år til byen, der siden opdagelsen er vokset til tredobbelt størrelse. Vores lille rejseselskab skal naturligvis også se hæren. Xian ligger imidlertid 1.000 kilometer vest for Beijing, dybt inde i det kinesiske rige. Vi har planlagt en sviptur til Xian, og har kun to overnatninger i byen, inden turen går videre til Shanghai, og – nå ja – århundredets længste solformørkelse.

Vi har valgt at køre hele turen med tog, først de tusinde kilometer til Xian, og derefter tilbage mod det østlige Kina og Shanghai, en endnu længere tur på mere en 1.200 kilometer. Men ikke nok med det. Vi har også valgt at gøre turerne på hard-sleeper, der er togets økonomiklasse, og som efter sigende kan være noget af en udfordring. Nå, skal vi opleve noget eller ej?

Vi forlader Beijing fra den enorme West Beijing Railway Station, der kun er én af  fire store togstationer. Man får ikke lov til at gå ind på perronen før toget er kommet, og der er en kø uden lige til toget mod Xian. Toget må være mindst en kilometer langt, tænker jeg. Det viser sig at mange sidder ned, så det er trods alt lidt luksus at vi skal ligge ned. Hard sleeper udmærker sig ved, at der er seks mand i hver “kupe”, men der er ingen dør man kan lukke, så der er åbent ud til gangen, og dermed cirka hundrede mennesker, der sover i den samme vogn. Der er en sand leben, da alle slæber deres bagage ind. Vi er ikke for gode selv: fire store ryksække, fire mindre og adskillige poser.

Klar til afrejse ved den enorme West Beijing Railway Station

Klar til afrejse ved den enorme West Beijing Railway Station

Kineserne er meget larmende og snakker højlydt. Vi tænker det bliver en lang nat. Men alle er søde, og selv om vi ikke er de eneste turister vækker vi alligevel en del opsigt. I vores kupe har vi selskab af noget så usædvanligt som en kæmpe stor kineser. Vi bliver enige om han må være den perfekte basketball spiller. Han ryger i kupeen selv om det ikke er tilladt og fylder det hele. Vi kan ikke tale med ham, men han stiller sig 10 centimeter for vores ansigter og stirrer indgående på os. Så griner han over hele 5-øren og begynder at stille en byge af spørgsmål på kinesisk. Vi svarer på dansk. Inden længe er vi de bedste venner.

Kinesiske tog er udstyret med kogt vand i alle vogne. Man laver the og ikke mindst alle former for kopnudler, der lugter fælt af billig bouillon. Selv laver vi Neskaffe i vores medbragte plastickrus. Længe sidder vi og hygger os og kigger ud i det kinesiske mørke. Sengen er ren luksus, selv om den ved Gud er hård, så er den dog en lille smule blød. Sengene på hotellet i Beijing – og alle senere senge skulle det vise sig – var hårde som brædder. Da lyset i toget bliver slukket ved 23-tiden sænker roen sig som ved et trylleslag. Man sover godt når toget vugger over skinnerne.

Deres udsendte på hard sleeper. Sokkerne beskytter de ødelagte fødder fra mødet med Muren..

Deres udsendte på hard sleeper. Sokkerne beskytter de ødelagte fødder fra mødet med Muren..

Xian dukker op i morgenlyset, og vi er klar fra morgenstunden. Pedal lokummerne er ikke blevet kønnere i løbet af natten, og man skal ikke være sart for at gøre den mest nødvendige morgentoilette. Bad og tandbørste må vente til vi når hotellet.

Vi bor på Bell Tower Hostel, der er et vandrehjem fyldt med unge rejsende fra hele verden. Vi er lidt vel gamle i den sammenhæng, men ingen bemærker noget. De er vel høflige? Stedet ligger perfekt i byens centrum, og, som navnet antyder, lige ved byens klokketårn. Vi bruger resten af dagen på at vandre rundt i Xian.

Gadestemning, Xian

Gadestemning, Xian

Det muslimske marked, Xian

Det muslimske marked, Xian

De kan også have meget på cyklen i Xian

De kan også have meget på cyklen i Xian

Også noget der er meget tungt..

Også noget der er meget tungt..

På andendagen i Xian, som også er vores eneste hele dag i byen, kører vi ud for at se Terrakotta hæren. Vi lejer bil, chauffør og en engelsktalende guide, det koster os kun godt 400 kr. Vi har hørt, at man kan blive lidt skuffet når man ser hæren, fordi man ikke kan komme tæt på, og derfor kun ser krigerne på afstand. Men vi bliver ikke skuffede!

Besøget indledes med en biograffilm, der vises 360 grader rundt om publikum, og som viser hvordan hæren blev fremstillet, og hvordan den blev skjult under jorden. Filmen viser også hvordan hæren senere blev knust, hvordan den derefter lå gemt i århundreder, og endelig hvordan bønderne tilfældigt fandt den en morgenstund i 1974. Filmen giver en rigtig god forståelse for den historiske baggrund, inden vi bevæger os i  hallerne, hvor de mange krigere står.

Krigerne står i lange rækker, præcis som de oprindeligt gjorde.

Krigerne står i lange rækker, præcis som de oprindeligt gjorde.

Klar til kamp. Nok mest mod onde ånder..

Klar til kamp. Nok mest mod onde ånder..

Flere steder kan man sagtens komme tæt på.

Flere steder kan man sagtens komme tæt på.

Vores guide fortæller os, at mange statuer aldrig vil blive gravet ud og samlet igen.  Arkæologerne har lært, at nogle dele er så medtaget af tidens gang, at det kun vil gøre ondt værre, hvis man forsøger at grave dem op. Vi besøger også de steder, som ikke vil blive gravet ud. Her er bare noget der ligner jordbunker, men der stikker en arm og et ben ud her og der, og jeg kan næsten mærke historiens vingesus. På en måde er det lige så fascinerende som de udgravede statuer.

Senere samme eftermiddag kører vi tilbage til Xian centrum, for at cykle rundt om byens 14 kilometer lange bymur, der er særdeles velholdt og intakt hele vejen. Den er 18 meter høj, og det er en super god måde at se byen lidt fra oven på. Muren er næsten firkantet, og de fire langsider har hver deres lygtepæle med forskellig udsmykning. De smukke lamper står tæt, og synes at forsvinde i det uendelige. Vi drøner rundt på en time i bedste Tour de France tempo. Jeg krydser målstregen som første mand, efter en næsten 500 meter lang spurt. Bjarne, ring når du får tid!

Tre glade cyklister på Xians bymur.

Tre glade cyklister på Xians bymur.

De smukke lygtepæle forsvinder i det uendelige..

De smukke lygtepæle forsvinder i det uendelige..

Xian er et dejligt bekendskab. Vi besøger byens klokketårn og trommetårn, der begge ligger centralt og imponerer med musik og udstillinger at kinesisk kunst.

En dreng kigger ud fra Xians klokketårn

En dreng kigger ud fra Xians klokketårn

Tina (kæmpekvinden) i Trommetårnet

Tina (kæmpekvinden) i Trommetårnet

Klokketårnet en sjælden klar og smuk aften

Klokketårnet en sjælden klar og smuk aften

En cykeltaxa venter på kunder

En cykeltaxa venter på kunder

Det er blevet tid til at forlade Xian. Toget og hard sleeperen venter, og denne gang i 12-13 timer. Tror vi da. Vi har fået billetter til det langsomme tog, og turen kommer til at vare næsten 16 timer. Men humøret er højt. Vi er på vej mod multi millionbyen Shanghai og solformørkelsen. Der lugter af de velkendte kopnudler og kinesisk the, der slæbes igen alverdens bagage ombord. Toget drøner ud i natten. Da dong, da dong, da dong.

Tina på hardsleeper - kurs mod Shanghai.

Tina på hardsleeper – kurs mod Shanghai.

Følg med i 5. del, hvor vi indtager det 267 meter høje Pearl Tower og kigger ud over den ufatteligt store Shanghai. Vi shopper på Nanjing Road og gør kurs mod solformørkelsen..

Reklamer

7 responses to “Den lange sviptur til Xian

  1. Hi Gert, det ser ud til at i havde masser af gode oplevelser. Tog rejsen – holdt ryggen til det? Naar man ser hvordan kineserne lever, ved vi jo nok godt, at vi er noget forvendte med ting og sager. Jeg nyder at laese om jeres rejse, jeg ser frem til naeste del.

    Mange hilsner fra os alle paa den anden side af dammen.

    Mona

  2. Kære Gert

    Fantastisk spændende post!

    Jeg er vild med terrakotta-hæren og billederne af den – og bemærker med stor tilfredshed, at du har udskiftet dit bannerbillede med dem! Jeg har aldrig hørt om figurerne, så jeg gyser ved at læse om dem og se billederne.

    Gad vide hvor mange sådanne skatte jorden rummer og som mennesket aldrig vil finde?

    Kh.
    Hanne

  3. Kære Mona,

    Tak. Det er dejligt du er så trofast. Ryggen klarer det fint, den er efterhånden helt i orden igen.

    Gert

  4. Kære Hanne,

    Godt du kan li’ posten. Jeg tænkte faktisk på dig da jeg skrev den (altså ikke det der med 2.000 år gammel 🙂 ) men at jeg nok hellere måtte fortælle lidt fakta om terrakotta hæren.

    Du har helt ret. F.eks. er der nogle af de Egyptiske kongegrave, man ved vi mangler at finde. Hvilke skatte findes ikke der? Men hæren er endnu mere spændende, for dens lige findes ikke andre steder i Kina – eller gør den?

    Kh. Gert.

  5. Hej Gert Larsen,
    Meget spændende at læse din rejsebeskrivelse om turen til Xian. vi står for at skulle planlægge et familiebesøg i Beijing og havde tænkt os også at tage en tur til Xian. Vi er 2 voksne og 2 børn ( 15 år og 11 år). Vi er knap så rejsevante i fremmede del af verden og har undersøgt via rejsearrangører lidt om en tur til Xian for os 4 med tog ud fra Beijing og fly tilbage til beijing, hotel i Xian og guide tur i byen og til terracottafigurene. Prisen er omkring 10.000 danske kroner. Vi synes det er lidt dyrt.
    Er turen til at gøre på egen hånd og i så fald hvad er prisniveau sådan cirka. ? -ville være glad for om du ville kommentere lidt på dette.
    VH
    Karen

    • Hej Karen,

      Ja, det lyder lidt dyrt. Prøv Jysk rejsebureau på http://www.jysk-rejsebureau.dk. De sælger pakker med tog/fly/ophold fra Danmark. De har en ankomstpakke der med tog, og to nætter på hotel koster ca. 800 kr. pr. næse. Dertil kommer flybilletten retur til Beijing. Togbilletter er det næsten umuligt at købe i Kina, hvis man ikke kender nogen der kan kinesisk, så jeg vil klart anbefale at gøre hjemmefra.

      God tur.
      Gert.

  6. Hej Gert,
    Tak for dit hurtige svar. Vi skal afsted i efterårs-ferien. Så jeg tager fat i Jysk rejsebureau allerede imorgen.
    Venlig hilsen
    Karen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s