Fra ilden til asken

Strandet i Rom, 2. del

Ved Plekszy-Gladz’ overskæg!* Næppe er vi ankommet til Rom før vi får de første meldinger om en vulkansk askesky over Danmark. Det lyder fuldkommen vanvittigt. Vi tog afsted i går, og har intet hørt om skyen – ikke et eneste forvarsel. Det må være det, vi i min familie kaldte for en and. En historie uden hold i virkeligheden, opstået ud af det rene ingenting.

Ihvertfald vandrer vi sorgløse rundt i Rom, om ikke andet er der fem dage til vi skal hjem, og til den tid har den opdigtede historie om askeskyen vel lagt sig.

Det mest imponerende sted i byen er det 2000 år gamle og forbavsende velholdte tempel Pantheon, der i dag fungerer som kirke. I centrum af det kuppelformede tag er et gigantisk  hul direkte ud til himlen. Når det regner, regner det derfor direkte ind i bygningen. Når solen skinner, hvad den gør denne dag, kastes der en lyskegle ind i det imponerende rum. Det minder om vejen til Himlen i en film. Jeg tager et billede, der ligner en omvendt solformørkelse: Det  mørke indre af kuplen, og det overbelyste hul i himlen. Jeg eksponerer så man kan se detaljer inde i kuplen. Det ser imponerende ud på den lille skærm på kameraet. Jeg belyser mindst 10 variationer af samme motiv. Som du allerede har gættet findes disse billeder hos vores ven: Tyven fra Trastevere. Her må I nøjes med de klassiske Phanteon billeder – udsat for mobiltelefon.

2000 år gamle Pantheon

Hullet i den imponerende kuppel, Pantheon

Rom-karusellen kører rundt de kommende dage: Den spanske trappe, Colosseum, Forum Romanum, Trastevere, Corce-gaden, Navonapladsen med dens gøgl og cirkus, Campo de Fiori, Peterspladsen, og ikke mindst Peterskirken, der er så stor at det er svært ikke at blive troende et kort øjeblik, Via Giulia, Rotonda-pladsen, Trevi-fontænen, der som en magnet tiltrækker myriader af turister, som fluer på en kolort, og endelig, og ikke mindst, tusinder af fortryllende spisesteder. Man bliver aldrig færdig eller mæt. Byen åbner sig hele tiden.

Den Spanske Trappe - ligger i Italien 🙂

Campo de Fiori

Forum Romanum - udendørs museum a la carte..

CNN har desværre opsnappet historien om askeskyen. Den kommer fra en vulkan på  Island, hvis navn ingen kan udtale. Studieværten er flere gange ved at brække tungen i forsøget. Kombineret med flere SMS’er hjemmefra begynder vi at sande, at der måske er et eller andet, der ikke er helt som det skal være. Tusindvis af fly over Europa er aflyst. Vi er strandet i Rom. Hvor heldig kan man være?

Cimber Sterling “Hele Danmarks Flyveselskab” ved mindre om situationen end en døgnflue ved om Månens bagside. OK, det er naturen der er på spil, og det kan heldigvis ikke forudsiges. Derfor er det helt i orden, at Cimber ikke ved hvornår de flyver igen. De ved imidlertid heller ikke noget om hvordan man skal forholde sig, eller hvad reglerne er. Tonen er alt andet end imødekommende. Ergo må vi klare os selv.

Rom i april er ikke det nemmeste sted at finde overnatning, men heldigvis ankommer der heller ikke nye turister på grund af det lukkede luftrum. Så jeg får lavet en aftale med hotellet om, at vi kan blive et døgn ad gangen, indtil nye ansigter dukker op. Således kan vi blive på 4. sal på Hotel Torre Argentina i det centrale Rom – until futher notice!

Forår i Rom

Lady..

.. og Vagabonden

Der er bare ingen “futher notice”. Den må man selv skaffe. Følgelig ringer jeg til Cimber et par gange dagligt, ligesom tusinde andre, og får den sure besked, at der stadig ikke er noget nyt.  Pludselig finder de ud af, at jeg har booket min billet via Spies specialrejsers hjemmeside. Så gider de ikke tale mere med mig. Jeg prøver at forklare dem, at det er flyveselskabet, der skal tage sig af passagererne, og ikke de 200 forskellige rejsebureauer eller hjemmesider, der måtte have booket billetterne. De er ligeglade.

Hos Spies ser det anderledes ud. Høflig, venlig og ikke mindst kompetent betjening. De overtager sagen, selv om de er helt enige i at det, i henhold til EU-konventionen, er Cimbers problem. Med Spies i den anden ende kan vi koncentrere os om at nyde tiden i Rom, selv om kalenderen derhjemme er begyndt at bide fra sig.  Det moderne menneske kan ikke bare rive et par dage ud af historien – det er i sig selv langt mere skræmmende end alverdens askeskyer.

Da vi vågner op til det 3. forsinkede døgn, siger Tina: “Jeg vil hjem!” Som sagt, så gjort. Jeg griber mobiltelefonen, vel vidende at regningen efterhånden er astronomisk. Mon ikke de europæiske telefonselskaber har tjent, hvad flyselskaberne tabte på askeskyen? Spies får booket os på et ekstrafly om aftenen, og luftrummet over Danmark er åbent det næste halve døgn. Det er bare med at pakke sig.

I lufthavnen står der mindst 200 danskere i kø til København. Alle er mødt op tre timer før, for at være sikre på at komme med. Alle har en historie at fortælle. Nogen har været strandet i seks døgn. Et kærestepar, der bare var på weekend, har to små børn siddende i København, og en barnepige der foreløbigt har arbejdet over i fire dage. To ældre kvinder er løbet tør for medicin. Én skal hjem til sin mand, der netop er blevet opereret. Alle har også det tilfælles at Cimber Sterling skal have nogle gedigne bank når de kommer hjem.

Da indtjekningen endelig åbner, udvider de til tre skranke. Vi løber frem som tilbudskunder i Bilka lørdag formiddag. Hakket oksekød til halv pris! Vi vil slå ihjel for at komme først. Skuffelsen rammer os imidlertid hutigt. Italienerne vil ikke booke os ombord. Vores billetter er for gamle!! “De skulle jo være fløjet for 3 dage siden, Hr. Larsen.” Tak for oplysningen. Der går lang tid med fagter og Valby-engelsk, men ved intjekningen er de ikke til at hugge eller stikke i. Enkelte passagerere har fået mailet en kopi af deres ombookning, og de må gerne tjekke ind.

Tina bliver stædigt stående i køen. Jeg griber min hårdt prøvede mobiltelefon og ringer til en ven: Kenneth hos Spies Specialrejser. Jeg finder en fax-maskine i informationsskranken, og vores booking bliver fax’et igennem. Og vupti, så må vi gerne komme med. Bookingnummeret er det samme, men italienerne hænger sig kun i datoen. Vi får ondt af de mange andre, der ikke kan få lov at tjekke ind, så idéen med fax’en breder sig. I mellemtiden er der nogen, der endelig er kommet igennem på telefonen til vores venner fra Cimber i Danmark. De mener ikke overraskende, at det er italienerne den er gal med, men de tager sig dog sammen og sender en frisk passagerliste. Og så kommer der hul på køen.

I afgangshallen mødes man i små klynger og griner af balladen ved indtjekningen. Der skal en lille krise til at føre de ellers så sky og “jeg har nok i mig selv” danskere sammen. Lettelsen er enorm, og man skulle tro vi havde været strandet på en øde ø i fem år. Det er ikke tilfældet, men tanken om den to timer lange tur tilbage til Rom centrum, var næsten heller ikke til at bære.

Det er midnat før kufferterne ruller frem på båndet i Kastrup. Pølsevognen er stadig åben og duften af ristede løg og ketchup er ikke til at tage fejl af. Vi er tilbage i Danmark. Ikke flere solmodne tomater, hvidløg og olivenolie. Ikke mere pasta, som kun italienerne kan koge det. Udenfor på gaden bliver vi mødt af blæst og kulde. Ikke mere forår og 22 grader. Jeg kigger op i den mørke himmel, takker askeskyen for de tre ekstra dage, og tænker som så mange gange før: Hva’ faen sku jeg egentlig her? 

*) For ikke kendere: Se TinTin, Tournesol-mysteriet (tidligere Det hemmelige våben).

Advertisements

9 responses to “Fra ilden til asken

  1. Laila Jensen

    Kære Gert!
    Godt du fandt inspirationen!
    Det var dejligt at få sluttet Rom-eventyret, kendte selvfølgelig historien, men altid noget andet at læse den.
    Det er da nogle gode billeder i betragtning af de er fra en mobiltelefon.

    Ikke ligefrem nogen god reklame for Cimber, håber i og alle andre har fået givet dem en skideballe.

    Kh
    Laila

    • Kære Laila,

      Nej, det er ikke den bedste reklame. Hvis man kan tilgive Cimber noget, så er det at EU-konventionen er lavet til forsinkede fly, og ikke askeskyer, men lidt høflighed koster jo ikke noget.

      Gert.

  2. Jeg må tilslutte mig Laila: Det var godt at få enden på historien! Med Eric må jeg sige at man ikke terminologisk kan “strande i Rom”; næh man får tre dages ekstra kulturelle input og kulinariske oplevelser – de er bare uplanlagte.

    Cimber-Sterling skal have nogle bøllebank. Hvad ligner det at overlade deres gæster til sig selv? Jeg sidder og glæder mig over at skulle med Spies til Grækenland. Så kan askeskyen komme an kan den.

    Kh.
    Hanne

    • Kære Hanne,

      Ja, du kan roligt rejse med Spies. Super professionelle folk. De ringede oven i købet dagen efter og spurgte om vi var komme godt hjem! Jeg har skrevet til deres kundeafdeling, og rost dem.
      Kh
      Gert

  3. René Larsen

    Hej Gert. Herligt at få sidste del af Rom historien!

    Den har længe været ventet med utålmodighed.

    Som sædvanlig fantastisk at læse hvad du skriver. Du er mesteren i faget! Og i betragtning af at billederne er taget med en mobil, er de da ganske udmærkede.

    Jeg har forstået det sådan, at det faktisk har været et generelt problem med alle flyselskaber -ikke bare Cimber (“de finder os på Cimber.dk”. Selvom det er deres ansvar efter EU-reglerne, så har det været rejseselskaberne, der har trukket det tunge læs på de strandede passageres vegne.

    Mange hilsner
    René

    • Hej René,

      Ja, nogen gange kan jeg ikke tage mig sammen, så går der hurtigt en måned.

      Ja, du finder Hele Danmarks Flyveselskab på Cimber.dk. De flyver nu godt nok, så hvis der ingen askeskyer er, kan man roligt booke.

      Kh
      Gert.

  4. Herlig historie at læse, men nok en mere blandet fornøjelse at opleve!

    • Hej Eric,
      Det var faktisk rigtig ok. 3 dage ekstra i Rom er lige til at klare. Men det er selvfølgelig irriterende, at man ikke ved noget, og bare går og venter.

      Gert.

  5. Hi Gert:

    Dejlig at laese om jeres tur til Rom. Jeg var engang udsat for en snestorm, det var naesten lige saa godt som asken. Istedet for at komme fra Kobenhavn til Toronto, kom jeg til Chicago, det er jo lidt langt hjemme fra, det tog 3 dage at komme hjem paa juleferie. Det var da en oplevelse. Naar det er saadan maa man jo tage det som det kommer. Der var ingen fax eller mobiltelefon den gang til hjaelp. Men jeg naaede da hjem til jul.

    KH
    MONA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s