Drømmenes kontinent

For mig er Stillehavet drømmenes ocean, og Sydamerika er drømmenes kontinent. Som man tidligere har kunne læse på denne blog, var jeg syg af lykke da jeg første gang stak foden i Stillehavet. Drengen fra Nansensgade var nået til verdens ende – og begyndelse.

Syv verdensdele! Én verden af muligheder. Sydamerika har jeg stadig tilgode; Panama er det nærmeste jeg har sneget mig på det store kontinent i syd. Jeg har besøgt de fire klassiske verdensdele: Nordamerika, Asien, Afrika og Europa. Jeg mangler Australien, der må vente til solformørkelsen i 2012. Antarktis? Hvis min bankrådgiver læser dette: Et lån, please – gerne stort, så er jeg på vej.

Sydamerika! Eller det endnu mere magiske navn: Latinamerika. Inkahuer, Andesbjerge, Samba og Amazonas. Det rykker. Og kufferten er pakket..

Nå, men inden jeg bliver for stor i hatten, så bliver det ikke til en 12 ugers rundrejse med rygsækken i denne omgang, og ingen Inkahuer. Den fandens ferielov sætter sine begrænsninger.

Turen går til Buenos Aires i Argentina. Det er dømt storby og Tango, latinamerikanske huse og gigantiske bøffer. Fra storbyen kører vi langt nordpå til nationalparkerne ved Iguazu Falls, der lægger navn til verdens største vandfaldsområde. Iguazu ligger i grænselandet mellem Argentina, Brasilien og Paraguay. Vandfaldene kan ses fra de to førstnævnte lande, men mon ikke det også bliver til en tur ind i Paraguay, om ikke andet for at få stemplet i passet 🙂 

Vi flyver over det enorme brasilianske kontinent fra Iguazu Falls til Rio de Janeiro. Alene navnet får hårene til at rejse sig. Byen er kendt for nærmest at indfange den besøgende i sin sydende og legende stemning. Brasilianerne kalder selv Rio for Den vidunderlige by.  Byen er desværre også kendt for sin kriminalitet, og man skal holde på hat og briller. “Det bliver spændende – men også farligt”, som Spirillen sagde i min barndoms tegneserier.

Det har været en tung beslutning, med både Buenos Aires og Rio egner sig ikke til store, prangende kamaraer, så min ven D700 bliver hjemme i skabet. I stedet bliver det til to små kamaraer, der ikke kan tage noget det bare minder om gode billeder i sammenligning. Men skik følge, eller land fly. Lad os nu se, om ikke det giver nogle helt andre muligheder?

Nå, over and out – Iberia er ved at fylde tankene til 16 timers flyvning mod den sydlige halvkugle og foråret..

Reklamer

8 responses to “Drømmenes kontinent

  1. Hav en utrolig tur 🙂
    Jeg glæder mig til det er min tur til at rejse rundt og se verden!

  2. Hi Gert:

    Det lyder meget som en rigtig dejlig tur. Hold paa alle lose ting, der er mange lommetyve hvor i skal. Jeg haaber at i faar en fantastisk tur.

    Mona

    • Hi Mona.

      Så er vi hjemme igen. Ingen lommetyve og ingen banditter. Fredeligt som i en dansk landsby. Det er meget værre i Sydeuropa. Eller også var vi bare heldige 🙂

      Gert

  3. Drømme er til for at blive udlevet. Rigtig god tur!

  4. Glæder mig til at læse om turen og Sydamerika, specielt Patagonien området står også meget højt på min liste….men men men men….you must be kidding, du kan da ikke lade D700 bliver derhjemme, det kan man da ikke om der så er nok så farligt. Du bliver aldrig ven med kameraet igen efter det har holdt ferie i skabet.

    • Kære Flemming,

      Undskyld den lange svartid, men jeg har stort set været off-line i Sydamerika. Jeg holder jo ferie 🙂

      Jeg har også haft kig på Patagonien, det er virkelig fotografens slaraffenland.

      D700? Det er endnu et eksempel på min fremskredne alder. I stedet for at stå tidligt op og fange (capture :-)) solopgangen, og jagte solnedgangen, så sidder jeg på en bar og nyder dagens tredje drink. De fleste cafeborde, og bardiske, er ikke konstrueret til at rumme det omfangsrige, og 1,9 kilo (!) tunge, Nikon D700.

      Nå, jeg savnede det ikke (så meget) i storbyerne, men – kors – ved Iguazu vandfaldene ville jeg have givet min halve arm, for at få det teleporteret frem til mig. I stedet mente min søde, bedre halvdel, at jeg for en gangs skyld havde oplevet noget live, frem for gennem et objektiv.

      Gert.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s