Espresso og Pommes Frites

Inden jeg tager jer med til tango i Buenos Aires, samba i Rio og ikke mindst til de 275 vandfald i Iguazu nationalparkerne, skal jeg lige dryppe lidt malurt i bægeret. Denne side forherliger og lovpriser altid rejsen og dens væsen – nogen gange for højtravent, vil nogen måske mene – men selv for mig har medaljen også er par bagsider. F.eks. de lange flyveture på Monkey Class, de nederdrægtige mosqitoer (som elsker mig) og taxichaufførerne, der ikke vil forstå engelsk, og som aldrig har byttepenge.

Men det er altsammen til at leve med, og dybest set en del af morskaben. Meget værre ser det ud med de to ting, der kan forpeste enhver rejse: espresso kaffe og pommes frites. 

Lad os starte med førstnævnte. Man tager ½ kilo kaffebønner, to dråber vand, og endelig skal man bruge en kop fra et dukketeater. Herefter kværner man de to ingredienser sammen i en espresso maskine (hvordan maskinen får det halve kilo kaffebønner komprimeret til koppens størrelse ved jeg ikke, det er vel en del af producentens hemmelighed?). Der kommer et tykt, tjærelignende fluidum ud af processen, som langsomt løber ned i dukkekoppen. Det smager afskyeligt – hverken mere eller mindre.

Der findes dog et alternativ til espressoen. Det er en såkaldt Americano. Navnet leder tanken hen på den skønne amerikanske kaffe, der serveres fra kolber ned i store, dejlige krus. Men skuffet bliver man som bekendt. Koppen er ganske vist dobbelt så stor (dvs. på størrelse med et æggebæger), men indholdet er det samme ækle tjære, der er bare dobbelt så meget af det. Ret skal være ret. Flere steder går Americanoen under navnet Double, som er den korrekte og mere forbrugervenlige betegnelse.

Jeg har naturligvis noteret mig, at espressomaskinen de seneste år også er begyndt at gøre sit indtog i de danske hjem. Den ser også trendy ud, giver et image af italiensk smag, overskud og internationalt udsyn. Det kan ikke være for smagen. Det nægter jeg et tro på, med mindre smagsløgene, og de tilhørende hjerneceller, kan være konstrueret så forskelligt fra menneske til menneske?

Americano espresso. Skønt det ud - men skindet bedrager. Buenos Aires.

Lad os bruge den mundrette, danske betegnelse: Pomfritter.

Jo, jeg kan gode lide pomfritter. Specielt hvis de er lavet ordentligt. De er også ok en gang imellem til grillkyllingen; specielt synes de at have en magisk virkning på tømmermænd. Men det er og bliver grillmad, og ikke noget man serverer på en restaurant, med mindre de er håndskårne og af super kvalitet.

Kartofler i alle andre afskygninger kan accepteres: Bagte, kogte, stegte, i skiver, i ruller, som mos osv. Men pomfritter: Nej tak!

Et af de helt store plusser ved at rejse er, at maden er anderledes. For mig bliver det vigtigere og vigtigere. Jeg er stort set altspisende, og insisterer på at spise lokale retter, og jeg kan ikke finde på f.eks. at gå på kinesisk restaurant i Spanien. Jeg har heller aldrig forstået de danske restauranter på Gran Canaria.  

Men jeg er dødtræt af pomfritter. Måske restauranterne tænker det er meget internationalt, og et hit hos turisterne. Sikkert, men ikke denne turist. I de kødspisende lande Argentina og Brasilien, er det stort set umuligt at undgå pomfritterne. De har ydermere den uvane – som også ses i mange andre lande (samt hos min yndlingsaversion McDonalds) – at de glemmer at komme pomfritterne ned i frituren, før de serverer dem. Resultatet er nogle blege, bløde, optøede kartoffelpinde, der minder en om, at kartofler mest består af stivelse. 

Er der nogen derude, der vil være med i en ny, verdensomspændende interesseorganisation: Kill the fries?

Claus Meyers mareridt? Her har de pomfritter, der ikke er druknet, dog set frituren. Buenos Aires.

Det føles helt godt. Hvis der er noget, der er dansk, så er det evnen til at brokke sig over små ting i livet. Mon ikke jeg ender som min far, der altid havde sin kaffemaskine, sine Melitta kaffeposer og Gevalia kaffen med til Mallorca? Jeg er ihvertfald fristet.  

Vi høres ved når maskinen snart lander i Buenos Aires…

Reklamer

6 responses to “Espresso og Pommes Frites

  1. Kære Gert!

    Dette var en dejlig ægte “Tykmandstale”!
    Stakkels Tina, hun har måttet høre den mange gange, hvis du har fået serveret pomfritter til alle måltider.
    Men føj, hvor er det morsomt for os andre.
    Tak for et rigtig godt grin :o)))

    Laila

    • Kære Laila,

      Ja, det er rart at få lidt luft for denne verdensomspændende, gastronomiske misforståelse! Der er jo uhørt.

      Jo, Fru Mundeling har hørt den en gang eller to. Hun mener i øvrig at jeg overdriver. Hun mener at have set, at en en kaffemand rent faktisk hældte 3 dråber vand i en “kop”, men hun har ingen beviser!

      Tykmand

  2. Du maa vende dig til French Fries, de kommer jo med alting, jeg bryder mig heller ikke om dem, de maa meget gerne beholde dem for mig. Kaffe er jo ikke nemt at faa, du maa tage kaffe maskinen med dig naeste gang, her kan man da faa Tim Hortons, de har det bedste kaffe. Men i USA staar det paa Ice Tea ingen rigtig kaffe. Jeg holder meget af din rejse beskrivelse, ser frem til det naeste afsnit – uden espresso!!!
    Griner ogsaa her!!!
    Mona

    • Kære Mona,

      Nå ja, du er jo næsten amerikaner. I spiser vel french fries til morgenmad 🙂 Med ketchup formoder jeg 🙂

      Jeg må besøge det kaffehus når jeg kommer til Canada engang. det lyder godt.

      Kh
      Gert.

  3. Kære Gert

    Det er forrygende, når du ruller dig ud og jeg joiner dig gerne i “Kill the fries”; måske skulle vi bare starte med at oprette en gruppe på Facebook. Jeg er ikke fri for at være blandt dem, der har en vis medfølelse med din søde hustru. Jeg forestiller mig at hun har hørt ovenstående mange gange 🙂

    Hvad er et dansk hjem uden en espressomaskine? Det er en hule for fattigrøve og hjemløse. Jeg tilhører dem, der heller aldrig helt har kunnet set det fantastiske i espresso. Min mavesyrestand bliver forhøjet grænsende til det farlige niveau

    Og kan vi så få næste afsnit i en fart?

    Kh.
    Hanne

    • Kære Hanne,

      Tak! Jeg lover – Amar og halshug – at der ikke går så lang tid, som der har gjort på det seneste. Historierne stå i kø i mit lille hoved 🙂

      kh
      Gert.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s