Året der gik, 2010/Godt Nytår!

Godt Nytår!

Snelandskabet foran mine vinduer her på Slotsherrens Vænge ligner noget fra et overdrevet idyllisk, amerikansk postkort. Stadion Søen er bundfrossen. Året slutter som det startede; Danmark begravet i sne og minusgrader. De første tre måneder af 2010 var vores lille land i bogstaveligste forstand nedfrosset. Min cykel var permanent parkeret i kælderen på arbejdet og mit grønlandsudstyr kom i brug: Hue, skisokker og termoundertrøje.

“Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det,” sagde Mark Twain. Gamle Twain havde næppe forstillet sig, at verden 100 år senere  alligevel ville prøve. I København og senere i Cancun, på COP15 0g 16, blev alle sejl sat, men resultatet blæser som bekendt i vinden. Måske vi må indse, at vejr og i særdeleshed politik lever hvert sit komplicerede liv?

I min egen lille verden blev vejret og naturens luner på mange måder også omdrejningspunktet i 2010. Årstiderne passerede ved Stadion Søen.

Januar 2010

Maj 2010

Juli 2010

Oktober 2010

Rejseåret 2010 lå blankt som en nypoleret sølvske foran mig. Ikke én eneste flybillet lå i skuffen og ventede. Jeg havde definitivt opgivet at rejse til solformørkelsen i Stillehavet, og det nagede mig stadig. Januarmørket og vinterdepressionen sad som en truende, tung hat på mit rastløse hoved. Et eller andet måtte ske, men al min ferie var som altid brændt af. Jeg lever efter den filosofi, at jeg for alt i verden ikke må falde død om med resterende feriedage – eller endnu værre resterende penge – på kontoen. Jeg har aldrig helt forstået, at andre har 27 særlige feriedage tilgode, og endnu mindre, at de sætter deres penge i aktier eller yderligere pensionsopsparing. Der er som bekendt ingen lommer i den sidste skjorte, allerhøjst er den fyldt med respektløse arvinger.

Jeg kunne derfor kun presse en lang, forlænget weekend ind i programmet. Det gav en aktionsradius, der var begrænset til Nordeuropa. Valget faldt på Krakow i Polen, selv om det her var endnu koldere end i Danmark, men jeg kom væk, og føjede endnu et flueben til listen over besøgte lande.

Byen var smuk, hyggelig, og lignede København som jeg husker den fra min barndom. Hver morgen tog vi 5 lag tøj på og bevægede os grinende ud i den iskolde by.

Typisk Polsk café. 5 lag tøj, det er minus 20 grader!

Krakow anno 2010 ligner min barndoms gader

Således vendte vi tilbage til varmen i Danmark. Her var det kun minus 10 grader. Når mørket og vinteren bider, kan man jo altid tilbringe tiden på arbejdet, og pludselig tillod flekssaldoen, der nu var en statsminister værdig, at vi kunne vende næsen mod syden.

I april fløj vi foråret i møde i Rom. Selv om jeg med syv besøg i baglommen stædigt fastholder, at ingen by kommer i nærheden af mit elskede Paris, så vakler troen, efter hvad der var mit tredje besøg i Rom. 

I Rom suges man direkte ind i en åben historiebog, som står man ud af en tidsmaskine. Tilsæt et par tusinde lokkende restauranter, de afskallede huse, de snævre stræder, og de mange skønne pladser, så finder du det vist ikke meget bedre?

Forum Romanum. Historie midt i Roms centrum.

Takket være den vulkanske askesky (Leve Island!) blev opholdet i Rom tre dage længere end planlagt. Fra det lille værelse på 4. sal i Roms centrum fulgte vi CNNs nonstop dækning af det rejselammede Europa. I det andet øre havde vi Roms sydende, larmende trafik, der som musik strømmede ind gennem skodderne i konkurrence med den lune forårssol. Jo, det var svært ikke at holde af den pustende vulkan højt mod nord.

Som det er trofaste læsere bekendt, mistede jeg også mit elskede kamera (og 200 billeder!) til en tricktyv i Trastevere. Gad vide hvor kameraet er i dag? Jeg håber den nye ejer behandler det pænt, selv om det var en lidt gammel model (skuffelsen har sikkert været stor hos tyvene, og det har utvivlsomt kun belønnet dem med et måltid eller to. Velbekomme!). Men det har været med mig verden rundt, og jeg savner det stadig. Jeg har et kært forhold til alle min kameraer, og mit Minolta X300 fra 1987 ligger stadig i skabet, sammen med de modeller der senere kom til. Et kamera er en tidsmaskine i sig selv, og den slags skal man have den dybeste respekt for.

I maj var jeg i Nuuk i Grønland på tjenesterejse. Den mærkelige, på mange måder uskønne by, har jeg fortalt om flere gange, og jeg kommer det ikke nærmere; byen, naturen, luften går på trods af alle odds i blodet.

Nye højhuse skyder op i Nuuk

Kolonihavnen. Nuuk, hvor den er smukkest.

Årets sommerferie gik til Barcelona, der var et forsøg på et kompromis, der kunne tilfredsstille to gamlinge og to “unger”, der efterhånden er meget vokse. Vi mødtes i en tidslomme midt på dagen, hvor vores døgnrytmer passerede hinanden.

Her er det lykkedes os at finde nogle timer sammen og besøge Gaudis lejlighedskompleks, mesterværket La Pedera, eller Casa Milá, som er det mest brugte navn, efter ejeren gennem mange år.  

Casa Mila. Gaudis berømte hus i Barcelona.

Taget på Casa Mila er en verden i sig selv...

Gaudi er kendt for sine mærkelige former 🙂

Selvportræt, på toilettet (!) i Casa Mila.

Selv om jeg normalt koketterer med, at jeg interesserer mig mindre for fodbold, end jeg gør for russiske glasvaser før 1830, så var det i Barcelona ikke til at komme uden om, at der var VM i fodbold, og det gik godt – rigtig godt endda – for Spanien. Til semifinalen mod Tyskland, sad vi klar i bedste position på en restaurant foran storskærmen. Stemningen var i top, og det var sikrest at holde med Spanien, men det var heller ikke svært, for alternativet var jo arvefjenden Tyskland 🙂

Som du sikkert husker vandt Spanien, og den efterfølgende fest i Barcelona ville ingen ende tage.

Der er dækket op til semifinale ved VM. Spanien - Tyskland.

I september var jeg to hektiske døgn på tjenesterejse til Færøerne. Inden jeg skulle med flyveren hjem, blev det til en dejlig gåtur på næsten 10 kilometer fra Kirkjubøur (Kirkeby) tilbage til Torshavn. Jeg nåede lige akkurat Torshavn inden et voldsomt stormvejr satte ind. Det fik vi til gengæld glæde af, da flyet lettede.  Jeg i mere end en forstand “fløj” hjem.

Lyset skifter. Nær Kirkjubøur, Færøerne

Ved Skansen, Torshavn

Idyllen vil ingen ende tage. Nær Torshavn.

Vi havde for en gangs skyld holdt en kort sommerferie, og det gav mulighed for en længere vinterrejse. Valget faldt på Sydamerika. Med de mange vintermåneder 2010 havde budt på, den lidt vekslende sommer, og ikke mindst med endnu en forestående vinter i  udsigt, ville vi syd for ækvator – ned til sommeren og foråret. Vi begrænsede os til Argentina og Brasilien. Der var også rigeligt at se til, på de 18 dage vi havde til rådighed.

Tre timer inden afrejsen gik vi i al hemmelighed på Københavns Rådhus og giftede os. Det var i-alt-fald den oprindelige aftale, men med Tinas hjælp havde hemmeligheden spredt sig til 25 nærmeste, der heldigvis var mødt op til Champagne og kransekage.

Historierne fra Sydamerika fortsætter her på kanalen i januar måned, men vi tager lige kommer et par appetitvækkere, man kan varme sig på:

17 timer i bus. Kurs mod Iguazu Falls. Hr. og Fru Danmark.

En brøkdel af Iguazu Falls 275 vandfald. Set fra Brasilien.

Devils canyon. Set fra Brasilien.

Tina på vej mod Devils Throat, Djævelens Gab. Argentina.

December på Copacabana, Rio de Janeiro

Vi sluttede den lange tur med et besøg i et af Rios mange slumkvarterer, de såkaldte favelaer. Det blev et overraskende møde med skidt, skrald, trøstesløse og livsfarlige huse, men også med fantastiske farver, og en livsglæde uden sidestykke.

Favelaen Rocinha, Rio de Janeiro

Favelaens glade børn.

Rejseåret 2010 startede på helt bar bund, men endte i et sandt overflødighedshorn. Ligesom vejret gentager sig her på kanten til 2011, så ligner rejsesituationen også en gentagelse. Hver eneste feriedag er brugt, og jeg har ingen rejser i kalenderen. Ingen planer. Men historien viser vel, at det ikke behøver blive kedeligt af den grund…

Rigtig godt nytår!

Denne nytårshilsen skulle have indeholdt videoklip fra fodboldfesten i Barcelona og fra Devils Throat Djævelens Gab i Argentina. Men min hjemmeside vil af ukendte årsager ikke fremkalde dem. I får dem i stedet på Facebook, hvis ikke jeg får teknikken til af virke 🙂

Reklamer

8 responses to “Året der gik, 2010/Godt Nytår!

  1. Kære Gert

    Tak for den dejlige beretning om et godt 2010! Tænk hvad penge og feriedage kan berige ens liv med – det er så godt at rejse ud i verden og det er så sundt at sætte sit eget liv lidt i relief. Som du fatter jeg heller ikke, hvordan det er menneskeligt muligt at have særlige feriefridage tilgode og at samle dem op over flere år.

    Når jeg her en mørk dag i december sidder og ser på billederne fra Copacabana, spørger jeg mig selv, hvad jeg egentlig laver her i landet?

    Kærlig hilsen
    Hanne

    • Kære Hanne,

      Selv tak! Du har jo også været vidt omkring i 2010. Ja, man skal overholde ferieloven, ikke noget med at samle til bunke. Det er en uskik 🙂

      Egentlig kan jeg godt lide årstiderne, og også at det er koldt når det nu er vinter. Men behøver det at vare 5 måneder? Så varmer et billede af palmer altid.

      Engang overvejede jeg at købe en hytte i Thailand, og tilbringe hver vinter der, og så være i Danmark i sommerhalvåret med de lange, lyse dage. Men som jeg allerede har afsløret er jeg ikke en formuende mand. Så det må forblive en drøm, og det er sikkert også godt det samme. Jeg ville med stor sandsynlighed kede mig i længden, selv om det kan være svært et erkende, når tankerne falder på fisk, palmer og nudelsuppe.

      Kh, Gert.

  2. Kære Gert!

    Jeg stiller det samme spørgsmål som Hanne, hvad laver vi dog her, når en hel verden med solskin venter???
    5 måneder med sne og kulde har vi haft i 2010, de kan da kun blive bedre næste år 🙂
    Tak for en dejlig årsberetning og rigtig godt nytår til Hr og Fru Danmark.
    Glæder mig til flere historier fra Argentina og Brasillien.

    Laila

    • Kære Laila!

      Får lige den tanke, at vi kunne slå os samme med Hanne, og så købe den omtalte hytte i Thailand? Hvis vi slår vores formuer sammen kan det sikkert blive til 5 kvadratmeter? Så mangler vi bare noget at leve af. Jeg kan stå i køkkenet..

      Rigtig godt nytår til dig også. Historierne fra Sydamerika er på vej..

      Gert.

  3. Hi Gert:

    Tak for en rigtig god aarsbereting – ja saadan gik 2010. Aaret hvor Danmark kom til Canada. Saa maa vi se hvad der foregaar i 2011. Vi har kobt billetter til Puerto Vallarta, Mexico den 26 Februar, vi skal lige sole os lidt midt i denne kolde vinter, vi har jo ligesom Danmark haft det koldt med masser af sne. Men de lover tovejr i morgen saa det lyder jo godt. Ser frem til det naeste afsit.

    Rigtig godt nytaar til Hr & Fru Danmark!!

    Mona

  4. Kære Mona,

    Selv tak! Ja, det var sjovt at høre Lailas beretninger fra Canada, og se billederne fra jeres dagligdag.
    Mexico er et super sted. Selv har jeg kun været i Tijuana og på sydspidsen af Baja, og jeg vil meget gerne tilbage.

    Rigtig godt nytår til dig og hele familien!

    Gert.

  5. Spændende og underholdende læsning.(Vil også til Mexico igen:)…)

    Venligst, Søren
    http://www.DanskeFotoLink.dk/
    http://www.WeDoStock.com/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s