Nytår i Paris

Årsskiftet 2011/2012 var det otteogfyrretyvende for mit vedkommende. De første 47 har jeg tilbragt i Dronningens København eller nærmeste omegn. Selv om jeg af naturlige årsager ikke husker de første mange nytår, så er jeg sikker på de blev fejret inden for voldene. Alt andet ville ligne mit lidet selskabelige barndomshjem dårligt.

Af de mange jeg husker (nå ja, i hvert fald en del af aftenen) har de fjerneste vist været afholdt i Hundige og Køge. Næ, særligt eksotiske nytår kan jeg ikke prale med. De har dog været ganske underholdende. Ret skal være ret.

Mangen en overskyet nytårsnat har jeg stået med papnæse på Kongens Nytorv -eller på Rådhuspladsen – iført alt for lidt overtøj, og skudt en håndfuld raketter af med årets eneste cigaret som tændingsværktøj. Nogen gange er det blevet til to cigaretter, og måske det kan forklare den svimmelhed, der synes at forfølge mig på årets sidste aften?

I 2011 fik jeg den tanke, at konceptet i København ligesom var gennemprøvet. Godt og grundigt. Hvad med en at de andre hovedstæder? Nedtællingen på Times Square i New York? Eller Sidney Harbour Bridge, der eksploderer i fyrværkeri? Mindre kunne vel også gøre det, ikke mindst af hensyn til min altid lave konto af resterende feriedage.

Hvorfor ikke kombinere med et ophold i min favoritby over dem alle. Byernes by. Franskmændenes hovedstad. Tour de France endestation. Kærlighedens, monumenternes, tankernes og livsglædens by. Paris!

Nytår i Paris? (Her fanget 1. nytårsdag)

Som tænkt, så gjort. Da bestillingen er i hus, og vi er sikret overnatning midt i latinerkvarteret på årets sidste aften og dagene efter, begynder jeg at tænke over hvad der skal ske på den store aften. Så lidt program som muligt er vi enige om. Maden skal ikke spises alt for sent, så der er god tid til at opleve, hvad der sker i byen ved midnatstid. Men kan man overhovedet spise ude? Er restauranterne åbne? Kan man bare gå ind fra gaden, eller skal man bestille bord flere uger i forvejen. Jeg googler som en vanvittig, og det nærmeste jeg kommer det er, at man via nettet kan bestille store helaftensarrangementer på mondæne steder. Det er vi slet ikke interesseret i, vi skal være i byen når det går løs, og ikke sidde lukket inde i et lokale. Det ender med vi satser. Et eller andet sted må vi kunne få noget mad. Om ikke andet en gang fastfood.

Der er det sædvanlige liv og glade dage, da vi ankommer til latinerkvarteret fredag aften,  den 30. december 2011. Alt er åbent: Myriader af restauranter, souvenirbutikker, caféer og tøjbutikker. Ingen weekend her. Jeg spørger diskret i receptionen, om nogle af restauranterne mon også er åbne i morgen aften? Damen kigger på mig som om jeg er fra Mars: “Ja, selvfølgelig, her er altid åbent” svarer hun grinende. Jeg fortsætter, for at være helt sikker: “Skal man bestille bord, tror du?”. “Nej, nej – det skal du ikke”. Jeg æder mit tredje spørgsmål i mig. Jeg ville have spurgt, om hun overhovedet er klar over, at det er nytårsaften i morgen. Det ved hun selvfølgelig godt. Vi er bare ikke i provinshullet København. Vi er i en storby.

Jeg elsker Paris. Det er mit 8. besøg. Man kan besøge Paris hele året. Her i december sidder alle udenfor under de mange terrassevarmere. Parisere blandt turister. Selv om Frankrig er et højeffektivt samfund som alle andre sammenlignelige lande, så er det, som om de ser lidt lettere på tilværelsen. Alle hilser på hinanden, man siger goddag og godaften, farvel og på gensyn. Kaffen nydes udenfor. Det må være det danske klima, der gør os så indelukkede?

Nytårsaftens morgen vågner latinerkvarteret som det plejer. Gaderne gøres rene, grønthandlerne slæber deres varer udenfor, de mange sandwich-boder er allerede åbne, og restauranterne hænger dagens menu udenfor. Her i kvarteret kan man få en 3-retters menu for 12-15 euro. Turistfælde? Ja, helt sikkert, men kvaliteten er forbavsende til prisen, hvis man ser sig lidt om og finder de bedste steder.

Mine to yndlingsrestauranter i Paris er begge lukkede. La Cabane nedbrændte for nogle år siden, og nu ligger der en moderne bar. Det er ok, man kunne alligevel aldrig genopbygge stemningen. Den anden – hvis navn jeg ikke husker, men let kan finde – har bare malet ruderne til med kridtfarve. Måske jeg kommer for sjældent? Men den lille bar med de små stole er der stadig, og her skyder vi festen i gang.

Det bliver til en 3 retters menu i samme bygning som det hotel vi bor på. Det er en særlig nytårsmenu. Ikke prangende, skønt priserne i dagens anledning er fordoblet. Vi sidder selvfølgelig udenfor. Det er 10 grad plus. Ingen hatte. Ingen serpentiner. Men hyggeligt, dét er det!

Ingen oksekød og bordbomber. Men tilgengæld udenfor..

31. december 2011. Skål!

Jeg har læst på internettet, at fyrværkeri er forbudt for menigmand i Frankrig. Lidt kedeligt måske, men jeg tænker, der netop af den grund må være så meget mere gang i de offentlige bygninger m.v. Vi vælger derfor at gå mod Eiffeltårnet. Jeg synes at kunne huske det eksploderede i lys og fyrværkeri ved årtusindeskiftet.

Der er fem kvarters gang fra latinerkvarteret til Eiffeltårnet. Jeg slæber på en halv flaske Champagne af fineste slags.  Ikke noget Asti-sprøjt her. Vi er i Paris, og kun den ægte vare dúr.  Efterhånden som vi nærmer os bliver menneskemængden tættere og tættere, til sidst overtager vi helt hovedvejen langs Seinen, og bilerne må opgive. Sikken en folkevandring – der bliver gang i den!

Eiffeltårnet lyser op i natten

15 minutter i midnat, lørdag den 31. december 2011, står vi klar på 1. parket helt tæt ved Eiffeltårnet. En stemning af global verdensmand farer igennem mig. I sekunderne op til midnat griber jeg mit lille kamera for at filme Eiffeltårnet når det går løs. Tina brokker sig og siger, at vi vel lige skal åbne flasken og skåle godt nytår først. Men hun må vente, denne unikke begivenhed skal i kassen. Jeg må jo også tænke på læserne af denne blog.

De 100.000 stemmer er næsten tavse, ikke noget med at tælle ned eller bare larme. Så blinker tårnet i to minutter med et par hundrede lamper fordelt over hele tårnet. Der er ingen brag, ingen eksplosioner og ingen fyrværkeri. Verdens største fuser er lige gået af for øjnene af os. Jeg tænker det kun var 1. halvleg, og at der ske noget mere. Det gør der ikke. Jo, vi griner og får åbnet flasken. Skål – og godt nytår!

Godt Nytår 2012!

Nogle få, forkølede raketter går i luften syd for tårnet. Det er illegale, private raketter. Uh ha! Straks starter to biler med gendarmer mod lovbryderne. Festen er forbi. Menneskemængden opløses, og vi følger strømmen hjemad. For hver 30 meter står en kampklædt gendarm og sikrer ro og orden. Der kunne næppe blive mere roligt. Hvis man teleporterede en af disse gendarmer til Rådhuspladsen i København, ville han sikkert få en blodprop.

Tilbage i Latinerkvarter går livet sin vante gang. Alt er åbent, men der er ingen nytårsfest. Der er jo altid åbent, og i dag synes at være another day at the office. Vi sætter os på Café Notre Dame, udenfor naturligvis, med udsigt til den oplyste, gigantiske og imponerende Notre Dame katedral. Mon Quasimodo på denne særlige nat iagttager os fra det ene tårn? Klokken er et om natten. Tjeneren er som altid ulastelig klædt i sort med hvidt forklæde.  Øllet er koldt, og katedralen oplyses yderligere, når turistbådene sejler forbi på Seinen. Så blev det alligevel en uforglemmelig nytårsnat.

Nytårsmorgen – eller, nå ja, formiddag – ser vi fransk tv til morgenmaden. De har den sædvanlige kavalkade fra verdens hovedstæder. Masser af larm og fyrværkeri, fest og stemning. De viser også stolte lidt af de to minutters blink fra Eiffeltårnet. Vi griner. Men nok mest af os selv.

Har denne historie en morale? Så afgjort! Paris er altid skøn. Tøv aldrig med at tage af sted. Sommer, vinter, forår og efterår. Se bare Paris 1. nytårsdag, indfanget med det lille kamera:

Nytårsstemning i Paris

Man skal rejse sig, hvor man er faldet. Notre Dame Café.

Les Invalides.

Boghandlerne langs Seinen

Georges-Pompidou Pladsen

Latinerkvarteret

Jardin des Tuileries

Notre Dame

Place des Vosges, Marais kvarteret

Jo, tag endelig afsted. Men Nytårsaften? Måtte jeg i stedet anbefale en anden europæisk hovedstad.

Og den skønne aften på Notre Dame Café? Ja, tro det eller lad være. Sådan er stemningen 365 dage om året på dette sted. Så heller ikke derfor behøver du opsøge nytåret!

Reklamer

6 responses to “Nytår i Paris

  1. Hej Gert:

    Endnu en dejlig beretning, saa fik man saa lige oplevet nytaar i Paris. For at faa fyrvaekeri maa du tage til USA, for de fejre heller ikke nytaar med det her. Og det fyrvarkeri man kan kobe er det ikke noget saerligt. Men i USA kan man kobe det i lange banner. Den 4Juli bruger de mange mange $ paa det. Men The Big Apple at New Year er fantastisk, jeg har det desvaerre kun oplevet det aar efter aar paa TV.

    KH

    Mona

    • Hej Mona,

      Tak for din hurtige og trofaste kommentarer.

      Ja, traditioner er noget mærkeligt noget. Det er ikke fordi jeg bryder mig om de beskidte gader efter al den fyrværkeri der er i Danmark, men det hænger nu uløseligt sammen med det danske nytår.

      Jeg må til The Big Apple nytårsaften på et tidspunkt, men det kræver vist man bestiller hotel et år før. Noget nemmere og billigere (her fra Europa) er Berlin, som vist også skulle være fantastisk.

      Kh

      Gert.

  2. Kære Gert!

    Som altid , fra din hånd, en god historie om alt det skønne der omgiver os, europa, verden, ja hvor som helst.
    Elsker at læse din rejsebeskrivelser 🙂
    Skal du have nytår med knald på, kan jeg varmt anbefale Maderia.
    Samtidig en fantastisk ø at udforske.

    Kh
    Laila

    • Kære Laila

      Tak. God idé. Jeg tænker der også er lidt varmere end her nordpå. Der er jo også gang i fyrværkeriet kan jeg huske Connie (med fornavnet Faster) fortalte. Nå, muligheder er der nok af. Det passer simpelthen ikke at Verden er blevet mindre. Mulighederne er som altid uendelige 🙂

      Kh
      Gert.

  3. Hej Gert

    Jeg var i Paris samme år med min kæreste og havde eksakt samme følelse…. Der manglede bestemt fyrværkeri eller i det mindste et fantastisk lysshow på Eiffeltårnet…..
    Det var helt sikkert en skøn by, men en flad fornemmelse,

    Så turen går i år til London, som bestemt har et fantastisk fyrværkerishow ca.14min. nede ved South bank.

    Mvh

    Henrik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s