Kurs mod Australien

Total solformørkelse

“Be a part of history!”

Med denne kioskbasker af et slogan varmer Port Douglas Turism godt op under den solformørkelse, der rammer byen i november 2012. Jo, det kommer ikke bag på australierne at de ved naturens hjælp snart er værter for en stor begivenhed. Man kan ikke snige sig uset ind i den australske by Port Douglas, eller den meget større naboby Cairns, og overraske dem med at der er solformørkelse. På hjemmesiderne kan man følge nedtællingen til solformørkelsen i dage, timer, minutter og sågar sekunder. I skrivende stund resterer der 108 døgn plus det løse.

De har også noget at glæde sig til. Den 14. november 2012 ved solopgang starter en total solformørkelse i horisonten ud for den australske østkyst. Allerede kl. 06.38 om morgenen er den total, og står derfor lavt på himlen. Man skal befinde sig indenfor et smalt bælte i den nordlige ende af australiens østkyst. Formørkelsen går durk igennem byerne Port Douglas og Cairns, der begge ligger på den enorme landtange, der ligner hornet på et næsehorn. Herefter fortsætter formørkelsen ud over Stillehavet, går nord om New Zeeland, og tager næsten hele turen til Sydamerika. Det eneste landfaste sted man kan møde formørkelsen er derfor i dette hjørne af Australien.

Solformørkelsens rute over Stillehavet

Det er der mange der har fundet ud af. Rigtig mange. Naturligvis også Deres udsendte. Hverken Port Douglas eller Cairns er nu uvante med turister. Det subtropiske klima, strandene, og ikke mindst verdens største koralrev Great Barrier Reef, gør at byerne i forvejen er turistmagneter i den helt store skala.

Til trods for at området har hotelkapacitet til en mindre invasion, skal man alligevel være ude i god tid. November er i forvejen højsæson, og når man så lægger tusinder af solformørkelsesrejsende fra hele verden oven i, skal der nok blive fyldt op i hver en karlekammerseng. Endelig har man valgt at arrangere et maratonløb, Solar Eclipse Marathon, der skydes i gang umiddelbart efter den totale solformørkelse er slut, en musikfestival og meget andet. Jo, der skal nok blive trængsel.

Der er 5-6 danske rejseselskaber der laver pakkerejser til solformørkelsen denne gang, så efterspørgslen er stor herhjemme, selv om det er en fjern og dyr destination. Normalt deltager jeg aldrig i pakkerejser, men netop med solformørkelser er jeg altid i tvivl. På egen hånd eller i et selskab? Denne gang diskuterede jeg med mig selv i over en måned.

Ulemperne ved pakkerejser er absolut til at få øje på. Jeg duer ikke til at blive kørt rundt i en bus med en guide, der ævler hele tiden. Man kommer kun ud af bussen på bestemte steder, uagtet man pludselig kører forbi Supermand på vejen, eller måske mere realistisk ser et spændende marked eller et flot udsigtspunkt. På pakkerejser skal man altid nå 117 ting på 14 dage. 1½ døgn i hovedstaden, så er den set, 2 dage i næste by: Ankomst kl. 23.20, afgang kl. 04.35, hvilket reelt kun giver en dag, hvis man da overhovedet har kræfter til at være vågen. Endelig er der selvfølgelig arrangeret 2 udflugter den dag. Sådan bliver det ved i 14 dage, indtil man konstaterer at den flyver man nu sidder i, er på vej hjem.  Jeg har deltaget i disse ture som det kan høres, og ingen tvivl om at det er, hvad kunderne vil have. Men altså ikke mig. Endelig koster en pakkerejse det dobbelte i forhold til en individuel rejse, og ikke mindst er den halve fornøjelse ved enhver rejse at arrangere den.

Hvorfor så overhovedet overveje det? Jo, jeg kender efterhånden en del af de gale mennesker der rejser efter solformørkelserne, og det altid hyggeligt at være sammen med våbenbrødre. Og ret skal også være ret, og man får meget indhold for pengene på pakkerejserne, f.eks. var jeg i 2005 på en fantastisk rejse gennem Panama og Costa Rica og i 2008 i Sibirien havde vi aldrig klaret den uden en bus.

Men rejsen på egen hånd vandt altså, og vi tager af sted en hel måned, og så er turen alligevel 10-15.000 kr. billigere pr. næse end færdigturerne, der varer 15-17 dage. Det bliver en tur med (alt er jo relativt) god tid på de steder vi besøger, og vist helt klassisk for en førstegangsbesøgende i Australien. Erfarne rejsende i Australien siger altid at det virkelige Australien ligger i Vestaustralien, men det må vi altså have til gode. Australien er på størrelse med USA, og det nytter ikke noget man flyver rundt på kryds og tværs, blot for at sætte sit fingeraftryk.

Første skridt i planlægningen var at få overnatning i Port Douglas. Det blev til en toværelses lejlighed i Villa San Michele. Hotellet ligger på solformørkelsens centerlinje, så vi behøver ikke flytte os en meter på selve dagen. Men vi søger naturligvis til havet og et par kilometer længere sydpå. Det giver nogle sekunders ekstra formørkelse, og det er absolut værd at tage med. 2 minutter og 4 sekunder varer totaliteten på det optimale sted. Herefter var resten ligetil.

Således endte det samlede program:

  • 2 dages stopover i Singapore (Dér har jeg været før. Fed by).
  • 5 dage i Sydney.
  • 5 dage i Port Douglas. Vi kommer 2 dage før formørkelsen (der skal være en buffer, hvis noget går galt) og vi bliver 2 dage efter (ikke noget med at flyve videre med tømmermænd).
  • 6 dage i centralaustralien. Alice Springs og en “Central Explorer” rundrejse til Uluru Peak (Ayers Rock), Kata Tjuta (The Olgas), Kings Canyon og meget mere. Der er dømt telt, lejrbål, stjernehimmel og solopgang.
  • Endelig flyver vi til Melbourne og har her 7 dage til at udforske området og byen.

Rejseruten i Australien. Centerlinjen for solformørkelsen er tegnet med sort.

Rejseselskabet er meget lille. Tina, min kære søster Laila og undertegnede. Jeg tænker det øger min status en hel del at jeg rejser rundt med to smukke kvinder. Det er passende for en mand i min alder.

Det bliver min syvende totale solformørkelse, og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Stemningen, adrenalinen og forløsningen. Jeg har beskrevet det så tit på denne blog, og denne gang bliver ingen undtagelse. Du slipper ikke! Jeg vil anskaffe mig en iPad, så der kan blive lidt aktuelle opdateringer fra stemningen i Port Douglas, mens vi er der. Endelig kommer der nok den sædvanlige fortælling her på bloggen i en 10-12 afsnit, som man kan muntre sig med i de lange vintermåneder der følger efter november.

Så bliv endelige hængende, og keder ud dig i mellemtiden så ligger alt solformørkelsesstoffet under fanebladet “solformørkelser” her på siden.

Men bare rolig siden ligger ikke stille indtil november. Forude venter en tur til Rom (igen, igen) og andet godt stof. Så stay tuned.

PS. Hvis du undrer dig over du ikke kan finde siden med nedtællingen, så er det fordi den pludselig er blevet virusramt, og ikke er tilgængelig i øjeblikket.

Reklamer

11 responses to “Kurs mod Australien

  1. Kære Gert, jeg ser frem til dine fortællinger om solformørkelse i Australien.
    Vi ses!

    Kh Mona

  2. Det lyder rigtig spændende! Og god tur til Rom – den by bliver man ikke træt af i en ruf.

  3. Med mindre at det rent faktisk lykkes mig at bygge en ægte tids- og rummaskine, så når jeg desværre ikke til Cairns. Damn, må opleve det snart.

    Lyder til at det må blive en temmelig fantastisk tur (selvom i ikke når til WA, den bedste del af Oz) — glæder mig til at læse beretningerne!

    • Med dine evner ville det som ikke overraske mig, hvis du en dag landede på Nørrebrogade i en Il tempo gigante lignende genstand, med Napoleon på passagersædet.

      Du har god tid til at planlægge. Solformørkelserne ligger stille til 2015 på Færøerne (marts, helt umuligt vejr), Indonesien 2016, eller den letteste: Tværs over USA i 2017.

  4. Kære Gert

    Tak for et dejligt indlæg, hvor det er tydeligt, at du allerede glæder dig meget! Jeg er helt misundelig over jeres mange rejser – bare det var mig, der slap ud at se så meget. Men det må vente, til jeg atter har mig et job.

    Fed idé at købe en iPad til turen; det kommer du garanteret ikke til at fortryde.

    Kh.
    Hanne

    • Kære Hanne

      Tak. Man må gerne være lidt misundelig. Jeg synes omvendt altid jeg er mærkelig når andre på mit arbejde taler om deres villa, deres sommerhus, deres to biler og det nye badeværelse i italiensk marmor fløjet ind fra Palermo. Jeg bor til leje og har en cykel 🙂

      Håber du snart får noget arbejde!

      Ja, det er et stort spring med en iPad. Jeg tilhører den efterhånden uddøende minoritet, der stadig har en mobiltelefon med et fysisk tastatur, kun bruger mit tv til at se tv på (selv om det har 213 andre funktioner) og stadig lægger en cd i stereoanlægget. Det er nu ok, der er jo ikke sket det store på musikfronten siden Mark Knopfler lukkede og slukkede Dire Straits 🙂

      Gert

  5. Kære Gert.
    Fantastisk forarbejde du har bedrevet – gennemgriibende grundigt.
    Håber at virkede bedre hos jer end hos os ved Port Douglas hvor
    en meget lille OG øretæveindbydende sky dækkede totalt for alle
    miraklerne. Håber på bedre held på Svalbard – selvom vejrprogno-
    serne dér jo mildest talt virker “af-sky-elige” !
    Glæder mig nu til din beretning om hvordan det så egentlig gik dernede.
    Kh. morten

    • Kære Morten

      Dejligt at høre fra dig. Vi var også i Port Douglas, og kæmpede med skyerne. Jeg tror formørkelsen var foskellig meter for meter hen ad stranden. Vi så første diamantring og cirka halvdelen af totaliteten. Så optimalt var det bestemt ikke, men absolut en stor oplevelse.

      Du kan følge med her på kanalen, når Rejsen til Australien udkommer i løbet af vinteren.

      Gert.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s