Vel(be)kommen til Rom!

Velkommen til et indlæg om mad! Jeg fristes til at skrive: Velbekomme til et indlæg om mad. Vejen til en mands hjerte går som bekendt gennem hans mave. Deres udsendte er absolut ingen undtagelse. Jeg har efterhånden en gedigen erfaring i at spotte restauranter der er gode efter mit verdensbillede. Som oftest betyder det lidt væk fra alfavej, ikke noget med tjenere der står på gaden og vifter med menukort: “Come see my menu”, meget gerne traditionel lokal mad, en enkelt lokal beboer eller to blandt gæsterne gør heller ikke noget.

Rom er den by i verden – af dem jeg har besøgt – der har flest restauranter. Og flest turister. Det er ofte en rigtig dårlig cocktail, som der kommer mange turistfælder ud af. Rom er omvendt også et madmekka hvis man ser sig om, og ikke mindst smager sig frem. Har du ikke seks måneder til at spise dig igennem Rom, er det en rigtig god idé at købe en af de mange gode madguides på markedet. Mest kendt er nok Per Pallesens dejlige bøger, men bedre og mere opdateret er faktisk Anders Grøndahls bog og hjemmeside, og også Rom-eksperten Helge Kamp har lavet en let, lille bog med kort over de forskellige restautanter. Tilsammen udgør de en guldgrube af viden, som man aldrig ville kunne få på egen hånd.

Inden vi kaster os over det romerske måltid er der et par ting du skal vide. Set med danske øjne er italiensk mad kedeligt serveret. Dødkedeligt. Når man er vant til, at selv jævn dansk cafémad serveres lækkert anrettet med salat, dressing og tilbehør, så får man en slem skuffelse, når man første gang bestiller f.eks. stegt kylling i Rom. Der ligger et stykke kylling på en tallerken. Og det er det. Har kokken været i helt usædvanligt godt humør ligger der måske en citronskive. Bestiller du bøf er resultatet det samme. Ingen salat, ingen sovs, ingen kartofler. Til gengæld er der masser af fedt på bøffen. Den danske fedtforskrækkelse er ikke nået til Italien. Den står på fedt, hvidt brød og hvid pasta. Rom er for livsnydere, ingen slankekur her.

Jo, skuffet bliver du, hvis du har opsøgt en af de restauranter som de ovennævnte herrer roser til skyerne, og så kommer den ensomme, fede bøf kastet ned på en lige så ensom tallerken. Der er to svar på dette paradoks.

Det første svar er, at i Rom får du dét, du bestiller. En bøf er derfor en bøf. Italienerne hader unødigt pynt og gejl. Tilbehør skal bestilles ved siden af. Kartofler, grøntsager, salat osv. Også her mixser man nødigt. Den såkaldt blandede salat “Insalata misto” består sjældent af meget andet end grønne blade og lidt løgringe. Vil du have kogt grønt til, må de bestille det grøntsag for grøntsag. Os så får du en skudefuld af hver.

Det andet svar er, at der ikke er den store grund til at spise bøf eller kylling i Rom. Det er de, set med danske øjne, ikke gode til. Til gengæld er de verdensmeste i fisk, skaldyr, kalvekød, risotto, pizza (rigtig pizza, ikke den forfærdelige udgave danske pizzariaer laver), pesto, ost, pølser, antipasto og ikke mindst pasta i tusinde afskygninger. Her trækker de fra alle andre. Ingen – heller ikke undertegnede efter 500 forsøg – kan koge en pasta som romerne. Aldente, hedder det som bekendt, og findes kun i Italien vil jeg påstå.

Men lad os få serveret. Her kommer et par tips fra den seneste tur i august. En kombination af anbefalinger fra d’herrer og et par selvopdagede. Spæn hagesmækken!

Ved starten af den gamle hærvej ligger Orazio (Via de Porta Latina 5). Den ville man aldrig falde over uden en adresse at gå efter. Selv da er det svært.

Den gamle hærvej. Via Appia Antica.

Tina på Hærvejen

Velkommen til restaurant Orazio

Køkkenchefen anbefaler: Risotto med krydderurter.

Dybstegte Squashblomster

Tjeneren fileterer fisken (Seabass)

Her en, efter italienske forhold, avanceret blandet salat.

Da Lucia (Viccolo del Mattonnato 2) ligger – eller rettere lå – hengemt i et stille hjørne af det ellers så turistede (men underskønne) Trastevere. Hvor Da Lucia ligger er der ingen andre restauranter, kun de smalle idylleriske gader, hvor vasketøjet hænger mellem bygningerne. Jo, den ligger der skam stadig, men hengemt er den ikke mere. Turister går rundt med næsen i diverse guidebøger og leder efter den. Mange har fundet Da Lucia, og rygtet er gået for længst. Alligevel er kvaliteten stadig i orden, men kom i god tid!

Da Lucia. Kom når de åbner 19.30 – eller til frokost.

Kalverulle i tomatsovs med ærter. Mør som smør!

Grillede grøntsager.

Stemningen i den lille gade er uforlignelig.

I et mere befærdet område af Trastevere ligger L’Antico Moro (Via del Politeama), som vi selv fandt i 2010, hvor vi strandede i den forjættede askesky. Det gav en ekstra middag på L’Antica, som vi selv kalder for “Prego”, fordi tjeneren siger det italienske ord for værsgo/tak/ok mindst hundrede gange under et besøg.

L’Antico Moro

Hyggelige L’Antico Moro. Her kan man kun sidde indendørs.

Dybstegte artiskokhjerter. Her pyntet med ruccula.

En sjov ting på “Prego” er, at husets vin står på bordet i en bastflaske. Når man går, måler de hvor meget der er drukket, og så betaler man kun for det.

Frokost skal der også til. På Via Cavour bag Colosseum ligger flere gode steder i den smalle, stejle gade. Ristorante al Cardello er et godt bud på solid, ærlig italiensk mad. Pastaen er fantastisk.

Ristorante al Cardello

Bruchetta Misto. Blandet brød. Bemærk, baconen: Italienerne er ikke bange for fedt!

al Cardello. Der er ligeså hyggeligt indenfor.

Vi må videre til den anden ende af Rom. Ved Den Spanske Trappe ligger Al 31, som vi ikke har prøvet før, men som Anders Grøndahl anbefaler så stærkt. I samme område ligger vinbaren L’Enoteca Antica, så helt forgæves vil turen ikke være, hvis vi skulle være uenige med Anders. Det er ikke tilfældet!

Hostaria al 31. Via delle Carozze 31.

Den klassiske Minestrone. Her perfekt med sprøde grøntsager.

Den ultimative Cabonara. Pastaen nærmest knaser, uden at være kogt for lidt.

Rullet pattegris og brasede kartofler med rosmarin.

Grillet fisk og tomatsalat. Slurp..

De friske råvarer kan beses inde i restaurant al 31.

Aftenstemning Hostaria al 31. Bliver det bedre?

Og sådan kunne man blive ved. Men alting har en ende, og vi slutter med en klassiker fra Trastevere, hvor Per Pallesen har sin faste gang. Da Gildo ligge ved indgangen til Trastevere, hvis man kommer fra f.eks. Peterskirken langs den højre bred af Tiberen. Den er 2. valg, når jeg trænger til frokost efter spadsereturen fra Peterspladsen. Førstevalget vender jeg tilbage til.

Der er altid fyldt på Da Gildo også denne regnfulde formiddag.

Små vandpytter i Trasteveres brostensbelagte gader.

Da Gildo. En rigtig klassiker i Trastevere.

Bruchetta misto. Altid en god start.

Pasta med Laks. Igen er pastaen aldente.

Førstevalget? Jo, det er en lille hemmelighed der ligger gemt bag en sænket vej langs Tiberen. Jeg kan afsløre den hedder Da Giovanni, og jeg har aldrig mødt en anden turist endnu. Det er et ægte romersk spisested, som jeg fandt for 10 år siden. Desværre havde de, som mange andre steder, ferielukket i august, og du må vente med billeder derfra til en anden god gang. Men vær sikker på de kommer!

Jeg har ikke linket til nævnte forfattere, bøger m.v. Det forvirrer teksten. Du kan bare google løs, så vælter de frem. God appetit.

Reklamer

8 responses to “Vel(be)kommen til Rom!

  1. Man bliver jo helt sulten af at laese, tak for en dejlig tur i Rom!

  2. Min kære broder.

    Som altid en spændende beretning – denne gang fra byernes by.
    .
    Ledsaget af en masse gode madbilleder! Ser meget lækkert ud.

    Sjovt at høre at italiernerne åbenbart tager en bestilling på fx bøf for pålydende!

    Vi ses på lørdag.

    Kh
    René

  3. Ingelise egebak

    Hej Gert – en herlig beskrivelse af ROM, håber I blev mætte…
    Hilsen Ingelise

  4. Rart med “mave-fæller” og forrygende vandpytbillede fra Trastevere. 🙂 Tak for appetitvækkeren.

    Er I i Monti-kvarteret, kan jeg anbefale Tempio di Mecenate i Largo Leopardi. Nogle af Helge Kamps anbefalinger har skuffet fælt (ikke nødvendigvis hans skyld), men aldrig denne.

    • Hej Eric. Tak for din kommentar.

      Ja, jeg har også prøvet et par missere. Det er altid svært med anbefalinger. Guidebøgerne Lonely Planet blev i mange år beskyldt for at ødelægge de gode steder. Når LP skrev at der lå en god, billig restaurant et eller andet sted i verden, og bogen efterfølgende blev trykt i en millon eksemplarer, så var det ligesom slut med hyggen det sted, og kokken kunne ikke følge med. Nogle af de steder vi var i Rom bar også præg af, at mange havde fundet stedet, og man måske slækkede lidt på kvaliteten. Jeg ved ikke om du har prøvet Anders Grøndahls bog “Spis med Anders Grøndahl i ROM”? Anders reviderer hele tiden bogen og sin hjemmeside, så hvis et sted ikke holder kvaliteten ryger de ud igen. Men uanset hvad, så afhænger successen af den dag man lige er der.

      Tak, jeg kan også godt lide billedet af vandpytten.

      Gert.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s