På svømmetur med Hasselhoff….

Rejsen til Australien, 5. del

Det er svært at finde noget at være utilfreds med i Port Douglas.

Temperaturen er sjældent under 30 grader. Den hyggelige hovedgade byder på adskillige restauranter, barer, caféer, souvenirbutikker, et hav af dametøjs-butikker (suk!) og overalt er der eksotiske planter og træer. Fuglene – farverige og spraglede kakaduer og (noget der ligner) papegøjer – synger dagen lang.

Vi bader i det inddæmmede bur i Stillehavet. Bassinet er så stort, at vi ikke tænker over indhegningen, når først vi er i vandet. I vores lille lejlighed laver vi selv morgenmad og spiser den på terassen, hvor vi har udsigt til palmer og det rige fugleliv. Dagene driver afsted.

DSC_1964

Der er ikke kedeligt på terassen

P1010308

Når man bare bader indenfor den hvide bom, er der ingen brandmænd

DSC_1865

Downtown Port Douglas

DSC_1895

Eksotiske planter alle vegne

DSC_1902

Denne blomst måler 25 cm. i diameter

DSC_1900

Bambus i alle farver

P1010322

Flyvende hunde hænger i træerne. En art kæmpe flagremus.

Som om byen ikke var nok, byder området omkring Port Douglas – blandt meget andet – også på to store attraktioner. Først og fremmest Great Barrier Reef, verdens største koralrev, der strækker sig hele vejen langs den australske østkyst, men også regnskoven Daintree.

Jeg er altid mistroisk i forhold til regnskove. De to jeg tidligere har besøgt har været en stor skuffelse. Problemet er det gammelkendte. Vi er ikke de eneste der har fået idéen. Turister i regnskoven følger – heldigvis for naturen må man vel sige – er fast spor gennem et mindre hjørne af skoven. På dette spor tramper årligt tusindevis af turister, og det sidste dyr, selv det mindste insekt, har forladt området for længst. Her ser man ingen fugle, leguaner eller andet. De myldrer til gengæld frem så snart man forlader skoven.

Turen i Daintree National Park starter med en flodtur, hvor bådmanden, der også er naturguide, prøver at opspore krokodiller. Det lykkes os kun at se to øjne i vandet på lang afstand. Senere går vi ad regnskovssporet til et mindre vandfald, hvor man kan bade i en lille indsø. Vandet er iskoldt, men forfriskende. Det redder turen.

DSC_1823

Daintree National Park. Der er ikke mange krokodiller i vandet.

DSC_1825

Vandet er iskoldt i den lille indsø, men vi kommer selvfølgelig i.

Men hvad så med det store koralrev? Det må da rykke.

Som vi allerede har været igennem kan man ikke bare bade i Stillehavet ved Port Douglas, og man kan absolut intet se i det oprørte vand. Man skal langt ud fra kysten før koralrevet starter, og før man kan finde øer med strande, hvorfra man kan snorkle. Ergo må vi ud og sejle. I byen er der da også en million udbydere af sejlture på revet. Fælles for dem alle er at turene, som alt andet i dette land, koster en mindre formue. Små 1.500 kr. for en dag, men så er det også med frokost. Ret skal være ret.

Vi vælger det gode skib Aquarius, der er en slags katamaran, hvor sejlet er cirka fire gange større end båden.  Jeg tænker vi får overbalance hvis ikke vinden lægger sig, men jeg er heller ikke den store sejlsportsmand.

Vejret er ikke for godt fra morgenstunden, men man vænner sig hurtigt til at vejret skifter ustandseligt i troperne. Det ene øjeblik ser det ud som om en orkan er på vej, det næste øjeblik skinner solen fra en skyfri himmel. Varmt er det dog hele tiden.

P1010318

Port Douglas havn. Vejret skifter hele tiden, det vænner man sig til.

DSC_1915

Aquarius enorme sejl trækker os ud i solskinnet

DSC_1912

Serveringen ombord fejler ikke noget. Vi har også betalt.

Aquarius sejler godt 10 kilometer ud fra kysten til Low Isles, der består af to øer og en lagune med masser af koralrev. Vi bliver delt i to hold. De rutinerede svømmere, der hopper i fra båden, og svømmer den sidste kilometer til øen og rundt om den. Det andet hold tager jollen til land, og snorkler fra stranden. Jeg melder mig selvfølgelig blandt de rutinerede svømmere. Man er vel en mand. Sandheden er, at jeg ikke kan svømme to hundrede meter uden at få ilt. Jeg er teknisk set en elendig svømmer, og min kondition er opbygget gennem 30 år på en kontorstol.

Men jeg er god til at snorkle, dykke eller bare ligge i vandoverfladen. Jeg satser på det er tilstrækkeligt. Guiden, der skal svømme med os, ligner en kloning mellem David Hasselhoff og Pierce Brosnan. Selv ligner jeg et sugerør, der har slugt en oliven, i den stramme svømmedragt. Båden hopper og danser i brændingen og havet er fyldt af hajer. Revhajer ganske vist. De er kun godt en meter lange, og spiser kun fisk. Men alligevel..

DSC_1943

Havet rundt om Aquarius er fyldt med revhajer, da vi hopper i.

Der er dybt, hvor vi springer i vandet. Jeg kan ikke se bunden. Fra kanten af min dykkermaske synes øen uendeligt langt væk. Vi er 10-12 stykker på holdet. Tina og Laila har valgt at snorkle fra stranden. Lige nu ville jeg også gerne sidde i jollen. Hasselhoff sætter tempo – stille og roligt som han råber – mod øen. De andre følger efter som om de aldrig har lavet andet. Hurtigt er jeg mindst 100 meter bagud. Panikken er ikke langt væk.

Hasselhoff har en gul bøje med, som vi skal følge. Han standser op og kigger tilbage. Jeg giver ok-tegnet og forsøger at se afslappet ud, selv om han alligevel ikke kan se min sindstilstand på grund af afstanden, vandet og masken. Men der er ingen grund til at tabe ansigt. Så tager jeg mig sammen, lægger mig vandret i vandet – i stedet for halvvejs lodret – trækker vejret stille og roligt, og lader svømmefødderne gøre arbejdet. Sådan som jeg har gjort så mange gange før.

Pludselig dukker koralrevet op et par meter under mig. Jeg sætter tungespidsen i snorklen og dykker ned til en flok klovnefisk. Op igen, og tømmer roligt snorklen. I overfladen træder Hasselhoff vande og fortæller de andre om fiskene og revet. Han nikker til mig, og jeg svarer med et nik, der prøver at sige: “Jeg tog den bare med ro”.

Vi bliver i havet omkring øen i næsten en time. Det er ikke noget problem at flyde i det salte vand, men svømmefødderne har snart slidt huden af mine uvante fødder. Endelig sætter vi kurs mod stranden.

DSC_1931

Det er dejligt at have fast grund under fødderne igen. Low Isles.

DSC_1917

Snorkleholdet er også kommet op ad vandet igen.

DSC_1926

Low Isles byder også på smukke fugle.

Vi tager alle jollen tilbage til båden, og dagens frokost er hårdt tiltrængt. Aquarius vugger stille mens vi indtaget maden med udsigt til Low Isles. Det kan vist ikke gøres meget bedre.

DSC_1959

Low Isles i baggrunden..

DSC_1938

.. frokost i forgrunden.

DSC_1937

Friske svømmepiger på Aquarius. Der er højt til himlen denne dag.

DSC_1946

Tina nyder livet på Aquarius..

Efter frokosten hopper vi igen i havet fra båden. Denne gang er Laila med. Hun mener hendes lillebror nok skal passe på hende! Utvivlsomt lidt uansvarligt, når faktum er jeg dårligt kan bjærge mig selv. Men måske hun i virkeligheden håber på en gang kunstigt åndedræt af Hasselhoff? Det bliver der nu ikke noget af. Ikke overraskende svømmer hun bedre end brormand…

Tålmodighed er en dyd, men hæng på når vi i 6. del flyver til det centrale Australien. Temperatuen stiger yderligere 10 grader, og oplevelserne mindst 100 grader..

Advertisements

6 responses to “På svømmetur med Hasselhoff….

  1. “…sugerør, der har slugt en oliven” 😆 Fin beretning. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det overrasker mig, at ting er dyre i Australien (har aldrig været der).

    • Hej Eric. Ja, lidt selvironi skader aldrig. I min (jeg tør vel godt skrive vores) alder sætter al vellevned sig midt på maven.
      Vi var blevet advaret om prisniveauet af nogen der har været i Australien flere gange. Alligevel var det overraskende. Vi spurgte en australier om, hvordan de overlevede, om de tjente 100.000 kr. om måneden? Han grinte bare og svarede at alle havde overtrukne kreditkort. Det tror jeg på.

  2. Dejlig beretning om en dag til havs. Din “kondition er opbygget gennem 30 år på en kontorstol”, selverkendelse er en god ting. Jeg er imponeret over at du tog hele svømmeturen på en kilometer, det er 40 baner i Vestbadet og er trods alt en del. Jeg tror ikke, jeg havde hoppet ud til revhajerne. Du er da modig.

    • Kære Hanne

      Jeg husker stadig da jeg tog dykkercertifikat. Der skulle man svømme 200 meter, det var i øvrigt netop i Vestbadet, og derefter træde vande i 10 minutter. Jeg brugte alle mine kræfter og al min vilje på denne øvelse. Jeg tror aldrig der var nogen der opdagede det, også der holdt jeg poker-fjæset. Efterfølgende havde jeg ingen problemer. Det kræver ingen kræfter at dykke, der er man heldigvis vægtløs.

      Hajerne var absolut ufarlige, de er bare lidt store at ligge ved siden af, men de flytter sig pænt når man hopper i havet 🙂

      Gert.

  3. Dejlig fortaelling om en dag paa havet. Naa men jeg svommer naesten ikke, alt for mange aar i kortorstolen – det er naesten 38 aar nu. Men man maa da opleve noget naar man er ude at rejse.

    KH

    Mona

    • Kære Mona

      Vi skulle nok have valgt et andet erhverv. Jeg har noteret mig, at man både tjener flere penge og får en flottere krop af at spille fodbold eller tennis. Svømning handler om teknik, og min er elendig. I folkeskolen lå jeg stadig med korkbælte, da de andre tog 1.000 meter mærket 🙂 Men jeg har da taget revance senere, og er helt enig i, at man bliver nødt til at prøve noget.

      Gert

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s