Melbourne Street Art

Rejsen til Australien, 12. del

Melbournes graffiti er nærmest ved at slå mig bagover. Og for en gang skyld af begejstring. Ja, du læste rigtigt!

Læsere af denne side vil vide at jeg har et meget anstrengt forhold til graffiti. For nu at sige det mildt. Ikke mindst de tåbelige tags har jeg svært ved at se nogen som helst mening i. Tags er en slags autograf eller mærke, der indikerer: “Jeg var her”. Tags kan, som hjemme i Rødovre, hvor jeg normalt har min daglige gang, være: “213” eller “Izis”. Problemet med tags er, at de ikke kun er henlagt til plankeværk eller mure (ikke at det er i orden heller) men er alle vegne. På glasruder, på døre, på lygtepæle, på postkasser, busstopsteder, toiletter, butiksfacader. Intet er helligt.

Som en bedre tsunami har denne pest spredt sig til byer over hele verden. Hvis man hjemme tager en S-togtur fra Valby Station til Hovedbanen, er der ikke én kvadratmillimeter, der ikke er overmalet, også i 4. sals højde. Det ligner for det meste ingenting, og alt er malet oven i hinanden. Den netop renoverede Vesterport Station er allerede totalt overmalet af, hvad der ligner tilfældige malerklatter. Der meste er grimt, hastigt lavet, og kan ikke, selv med positive briller, på nogen måde kaldes kunst.

I Australien er det helt anderledes. Allerede i Sydney var det nærmest underligt at gå på offentlige toiletter, hvor alt var hvidt og pænt; gå langs med havnefronten uden bolværket var overmalet. En sand fornøjelse for en gammel, sur mand som mig. Monumenter og arkitektur står som det er bygget, uden at være ødelagt af talentløse tegnerier.

I Melbourne har man åbenbart fundet en løsning, hvor graffitikunstnerne får plads, til gengæld holder de sig til “tilladte” steder og overmaler ikke hinandens kunst. Det er efter alt at dømme et godt kompromis, som vi sikkert kunne lære meget af i Danmark.

Byggestilen i Melbourne giver  en række gyder, som du kender dem fra amerikanske action- og gyserfil. Gyderne er som regel blinde, og har primært kun bagudgange, brandtrapper og større porte til vareindlevering, hvilket gør dem velegnede til graffiti. I stedet for at ødelægge bybilledet, trækkes man af nysgerrighed ind i gyderne, hvor man ellers ikke ville have noget ærinde. Graffitien her er færdig, velovervejet og næsten fri for de skrækkelige tags.

DSC_2215

En typisk gyde i Melbourne – her næsten uden Graffiti.

DSC_2214

Picasso pryder portene til vareindlevering.

DSC_2216

Sjov fyr med pandahoved og -krop

DSC_2218

Brugen af løbende maling gør denne konkubine til et mesterværk.

DSC_2219

“From Singapore to Melbourne” er titlen på denne graffiti. Mon ikke det er en hyldest til vores tur?

DSC_2221

Fiskefjæs?

P1010480

Jokeren fra Batmand, her i Heath Ledgers skikkelse.

P1010524

Her pryder graffitien hele hjørnet. Mon det er Malcolm X?

P1010527

Space Graffiti.

I bohèmekvarteret Fitzroy er graffitien rykket ud af gyderne og ud i gaderne. Men også her slipper byen godt fra resultatet. Graffitien pryder butiksfacader og indgår naturligt i bybilledet. Den passer til kvarteret, og tilfører en ekstra dimension. Tilstedeværelsen af masser af Graffiti i bydelen har ikke fået andre til at gå amok med ligegyldige tags eller anden graffiti. Tværtimod virker det som om der er stor respekt for den legale graffiti, og andre vil ikke ødelægge indtrykket.

P1010543

En elverpige i Fitzroy

P1010544

Fitzroy

P1010547

Nærmest som en slyngplante er denne Pussycat-butik omkranset af Graffiti

P1010556

Napier Bar, Fitzroy

P1010558

En stille bænk i Fitzroy

P1010561

Ninja Turtle – Donatello

Selv da vi besøger Saint Kilda Beach modtages vi af god Graffiti…

P1010567

Velkommen til Saint Kilda Beach

.. og lidt hvor det begynder at gå galt og ligne “rod”, selv om det stadig er langt fra den “Den Danske Model” med total forvirring.

P1010583

Tillad mig at drage en konklusion: Graffiti kan være godt, og kan være kunst der klæder bybilledet. Som alt andet handler det måske om dialog. I Danmark er det totalt forbudt. Det er vi, som det kan ses med al tydelighed, sluppet meget, meget dårligt fra.

I Melbourne løber dagene. Det sidste vi har i kikkerten er Great Ocean Road og De tolv Apostle. Great Ocean Road strækker sig godt 500 kilometer langs kysten, fra Melbourne til Adelaide. Hjemmefra havde vi overvejet en længere tur på et par dage, men vi var også bange for at proppe programmet for meget.

Laila tager sig sammen og taler med turistkontoret om en 1-dags tur. Der er 275 kilometer til  De tolv Apostle, så vi tænker det bliver svært.  Men det er ikke noget problem overhovedet, vi kan endda nå endnu en regnskov på vejen, og ikke mindst er der også mulighed for at se en koalabjørn. Tidlig afhentning ved hotellet, og så er vi tilbage til aftensmad. Australierne har et andet forhold til afstande end danskerne.

Som sagt, så gjort. Bussen er på pletten to dage efter, og vi er igen på landevejen og forlader storbyen mod De tolv Apostle.

DSC_2236

Great Ocean Road. Vi er tilbage på landvejen.

Hæng på til 13. og sidste del, hvor propperne springer til Grande Finale på Great Ocean Road, hvor vi møder – ja – koalabjørne, mere (og god) regnskov og de forjættede 12 (?) Apostle.

Advertisements

8 responses to “Melbourne Street Art

  1. Fantastisk Gert, er helt enig med dig i al det smukke grafitti vi så og bestemt også i al det vi ikke så.
    Var i det hele taget meget imponeret over den renhed der var i Australien, de smider tydeligvis ikke al deres affald på gaden som vi gør, ingen cigaretskodder, ingen tomme pizzabakker osv.
    Glæder mig til sidste afsnit – endnu engang tak for det store arbejde.

    Laila

  2. Hi Gert:

    Dejligt at see grafitti kan vaere saa dejlig at see paa, her har vi en masse ligesom i Danmark, det ser forfaerdeligt ud.

    Tak for den dejlig tur af Melbourne!

    KH

    Mona

    • Tal, Laila. Ja, det må jo være et holdningsspørgsmål, at vi sviner på den måde i Danmark. Holdningen synes at være, at når lortet bare ikke ligger på min egen grund, så er jeg ligeglad. Ved “vores” lille sø her i Rødovre ligger der konstant pizzabakker og øldåser, hundelorteposer og papir. Desværre tror jeg ikke vi bare kan give de unge skylden.

      13. del er på vej, så har jeg vist også fået nok. Det må fejres med et lille glas 🙂

    • Hej Mona
      Jeg troede alt var ordentligt i Canada 🙂 Men I har det selvfølgelig også.
      Jeg er lidt mærkelig. F.eks. elsker jeg at se gamle Olsen Banden film, ikke for filmene, de handler altid om det samme, men de er optaget i 60erne og 70erne, og ofte kører de rundt i København, der er helt uden tegninger og tags. Det er en fornøjelse at se.

      Tak for din kommentar – vi høres ved til sidste afsnit – og god påske til jer alle i Canada.

      Gert.

  3. Kære Gert

    Tak for turen til den smukke grafitti. Så elegant kan det gøres, det evner vi ikke i Danmark; jeg hader også alle de der pokkers tags, som er overalt og overhovedet ikke har noget som helt med kunst at gøre. Grafittien i Melbourne er jo kunst og ikke svineri, som i Danmark. Tak for de mange flotte billeder af kunstværkerne.

    Kun et afsnit tilbage af din serie, øv. Det har været en fornøjelse at følge jer.

    • Kære Hanne

      Selv tak. Ja, vi er helt enige. Danmark ser efterhånden forfærdelig ud af overmaling. Når jeg har mine mørkeste øjeblikke, tænker jeg dødsstraf måske ville hjælpe. Ja, ikke at jeg går ind for det. Men mon ikke det ville virke præventivt? I mine lyseste øjeblikke tænker jeg dialog måske ville hjælpe, men jeg er ikke overbevist 🙂

      Alting har sin tid, og nu må Australien slutte. Men jeg er glad for du kan lide det, og mon ikke jeg vender tilbage?

      Gert.

  4. Fantastisk graffiti – jeg ville også være gået foto-amok!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s