Mit digitale jubilæum

Jeg savner at åbne den lille, sorte plasticcylinder, og nyde duften af en Fujichrome 400 Iso eller en Kodak Ultra 100. Den lille beholder var også uovertruffen som pilledåse på rejser. 

Jeg savner til gengæld ikke at have brugt flere hundrede kroner på den fineste fremkaldelse, sat billederne snorlige på syrefrit, sort karton, hvorefter Tante Olga straks satte sine store, fedtede fingeraftryk midt på billederne.

Det er 10 år siden jeg købte de sidste film i ruller, og lagde de analoge kameraer i skabet. Jeg var blandt de sidste, og i dag er det vist kun professionelle, lidt nørder, enkelte stædige, og sikkert nogle ældre uden computer, der holder gang i produktionen af de gode, gamle negativ- og diasfilm.

Musik og litteratur er langsomt på vej i samme retning. Her tilhører jeg dog de stædige, der holder fast i trykte bøger, CD’er og ikke mindst vinyl. LP’en er en vidunderlig opfindelse, der i øjeblikket nyder en velfortjent renæssance. Men – må det indrømmes – vist kun i en snæver kreds af feinsmeckere. En slags moderne antikvitetshandlere, er vi vel.

Jeg synes ikke at hverken bøger eller musik er blevet tilført noget nyt, som følge af den teknologiske udvikling. Den eneste forskel er – som med fotos – at samlingen ingenting fylder. Til gengæld er der masser af dårlig lyd fra billige computerhøjttalere og mindre kønne dockingstationer. Men frem for alt, hvad er et hjem uden en bogreol og en musiksamling? De mobile medier som Ipod  og e-bogslæsere er selvfølgelig en kæmpe landvinding, hvem havde troet man engang kunne gå rundt med et helt bibliotek i lommen? Det er fantastisk, men jeg har personligt ikke behov for at høre musik på gaden eller læse mere end jeg kan slæbe.

Det digitale foto var til gengæld en revolution. En eksplosion af nyheder. Man kan nævne 100 forbedringer, her er nogle få:

Frem for alt kan man se billedet straks det er taget. Man skal ikke vente tre uger på fremkaldelse. Ser billedet ikke ud som forventet, kan man prøve igen med det samme. Det lyder jo som en selvfølge i dag, men det var en revolution større en den franske. Jeg husker stadig første gang jeg målløs stirrede på en (dengang meget lille) skærm, og så billedet fremkalde sig selv! Ubegribeligt.

I 1996 i Østen havde jeg rygsækken fuld af diasfilm. 40 stk. som jeg hele tiden passede på, ikke mindst de eksponerede, der skulle bringes sikkert hjem til Danmark. I dag fylder 40 film intet på et memorycard.

Man kan fra billede til billede ændre på lysfølsomheden. Førhen skulle man skifte film for at gå fra 100 til 800 ISO. Man kan skifte fra farve til sort/hvid, igen uden at skifte film. Hele fotohandlerens arsenal af forskellige film ligger nu i det enkelte kamera. Også dem til 900 kr. Det er sgu da noget, der rykker.

Allerede på kameraet kan man redigere og beskære det enkelte billede. På computeren er mulighederne uendelige. Jeg gider ikke selv bruge tid ved computeren, og synes at billeder skudt som “one-shot” er de sjoveste, men det ændrer ikke ved at muligheden er der. Onde tunger vil sikkert mene, jeg dermed kun er halvt digital. Det lever jeg med.

Man kan selv printe sine billeder i forskellige størrelser, og i en forbløffende kvalitet, på en printer til 800 kr.

Bagdele? Jo, vi mangler jo det gode, gamle fotoalbum. Ingen gider se feriebilleder på en computer. Endelig bliver der ofte taget rigtig mange billeder, fordi der kan ligge 3.000 på memorykortet. Jeg synes jeg ser færre billeder fra folks ferier, end jeg gjorde tidligere. Det skyldes sikkert computerskærmen, og at ingen orker at se 700 billeder fra en weekend i Berlin. Begrænsning er også en kunst. Jeg tager ikke flere billeder i dag, end jeg gjorde i filmens dage. Jeg sletter til gengæld flere.

Så – samlet set – hurra for det digtale kamera og de digitale billeder. Her er lille kavalkade fra 10 herlige, digitale år:

negative0-09-09(1)

Bangkok, Thailand, 2003

cairo 2004 019

Cairo, Egypten, 2004

panama og costa rica 2005 037

Panama City, Panama, 2005

tyrkiet marts 2006 077

Antalya, Tyrkiet, 2006

usa 1 052

New York City, USA, 2007

rusland 2008 156

Moskva, Rusland, 2008

kina juli 2009 142

Simatai, Kina, 2009

sydamerika 2010 572-001

Rio de Janeiro, Brasilien, 2010

tasiilaq juni 038

Tasiilaq, Grønland, 2011

DSC_2030

The Red Center, Australien, 2012

P1010645

Bøgerne og musikken er der endnu. Rødovre, 2013.

Reklamer

6 responses to “Mit digitale jubilæum

  1. Formidable billeder! Jeg kan skrive under på næsten alt, du skriver om digital fotografering. Dog redigerer jeg billederne for at kompensere for mine utilstrækkeligheder som fotograf. Jeg er også vild med RAW-formatets mulighed for at justere hvidbalancen.

    • Tak, Eric. Jeg har en sjælden gang taget RAW format. Jeg burde gøre det noget mere, men min utålmodighed lever bedst med jpeg, og jeg kan ikke altid se forskel hvis jeg skal være ærlig. Men du har ret – det er det ultimative, og der hvor man kan regulere farver og hvidbalance bedst.

      Gert.

  2. Hi Gert

    Vi har da ogsaa boger plader og CD stadigvaek, man kan da ikke faa den same lyd paa med mpd3 spiller som man kan med vinyl. Men man lytter jo stadig med. Jeg giver dig ret man ser aldrig meget til billeder mere, kun de gamle som er sat I album. Men det er da dejligt at man kan tage mange billeder og ikke behover at have flere film I lommen. Det er altid dejligt at se dine billeder, for selv om vi har flotte digital cameraer er det jo ikke alle der kan tage gode billeder.

    KH

    Mona

    • Hej Mona

      Tak. Ja, det er godt med en plade i ny og næ 🙂 Du har også ret i, at det ikke er kameraet der gør hele arbejdet. Det er heller ikke computeren, der gør en god forfatter. Det er blevet nemmere for forfatteren at rette og skrive om, men til syvende og sidst bliver resultatet ikke bedre end talentet. Sådan er det også med billeder. I øvrigt er det vigtigt at man tager de billeder man synes er sjove, og passer til en selv. Det hele behøver ikke være så kunstnerisk.

      Gert.

  3. Du tager simpelthen så dejlige billeder og det bliver endnu tydeligere, når du – som her – samler dem sammen i en kavalkade, hvor det også bliver tydeligt, hvor meget du har rundt i verden.

    Jeg tror faktisk, at jeg fik digitalkamera efter dig, jeg holdt stædigt fast i de gamle filmruller og fotohandlerens ublu priser for fremkaldelse. Det jeg især kan se, der er sket med det digitale kamera er, at jeg tager flere billeder og at jeg eksperimenterer mere, for nu kan man tillade sig at tage 74 billeder og kassere de 73.

    I modsætning til dig ser jeg gerne andres billeder på computeren, mediet gør, at man ikke behøver at dvæle så længe ved hvert enkelt billede.

    Du skriver “… eller læse mere end jeg kan slæbe.” Jeg har jo købt en e-bogslæser og synes den er genial. Når jeg om ikke ret længe tager fire uger til dejlige Telendos, har jeg brug for mange flere bøger, end jeg kan slæbe. Jeg synes især, e-bogslæseren er fantastisk til ferier.

    • Kære Hanne

      Tak. Ja, jeg kommer lidt omkring. Til gengæld har jeg ikke hus, bil eller sommerhus. I sidste ende er det en prioritering.

      Jeg ser også gerne billeder på computeren, hvis de er redigerede eller lagt ud på en hjemmeside. Men flere hundrede billeder i en lang række, er jeg helst fri for. Der er også kun en, der kan se ad gangen, resten ser lidt skidt fra siden 🙂

      Du læser meget mere end jeg gør (hvilket jeg er misundelig på), og jeg forstår helt din e-bogslæser. Den er genial til formålet. Jeg kan klare mig med en bog eller to på en måned, og dem kan jeg godt mase ned i rygsækken.

      Gert-

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s