Turist i Tirana

Rejsen til Albanien, 4. del

Det er en mat forsamling den lille bus sætter af i en hyggelig sidegade tæt ved Tiranas centrum. Nogle – mig selv inklusive – er stadig syge. Andre bare tømt for energi. Men gruppen har travlt. De skal nå at se Tirana i dag, inden turen i morgen formiddag går mod København. Heldigvis har vi to dage mere i Tirana og kan tage den med ro.

Tina drikker en lille øl – jeg er stadig på Cola. Det lykkes mig også at score en banan i hotellets frugtkurv.

P1020040

Vi er kommet til byen og selv telefonen virker igen.

Om aftenen er der afslutningsmiddag på en mondæn italiensk restaurant. Maden er helt i top. Det er underligt med al den renlighed, porcelæn og anrettet mad, efter vi i en uge har spist lokalt. Jeg har stadig kvalme, og selv en lækker risotto må jeg levne, og halvdelen af min pasta ryger ud igen. Tjeneren er bekymret for smagen, men den fejler absolut ikke noget. Det bliver heller ikke til de store optøjer denne aften, alle lister stille hjem.

Beskidt tøj vejer og fylder mere end rent. Sådan er det bare. Vi må sidde oven på rygsækkene for at fået det hele i. Der er ikke meget rent tøj til den sidste uge og det er krøllet som en filosofhjerne. Rygsækkene en fulde af korte, stride hestehår. Det er egentligt uretfærdigt for geden, når man siger, at noget der lugter forfærdeligt, lugter af ged. Intet – jeg lige kan komme i tanke om – stinker værre end hest.

Foran hotellet siger vi farvel til gruppen, som vi er kommet til at kende så godt. Trofaste læsere af denne hjemmeside vil vide, at jeg ikke er skabt til grupperejser, men på denne tur har det været en fornøjelse. Når bare der er noget at tage sig til, om man ikke sidder i en turistbus hele tiden, så er jeg til at have med at gøre.

Der er ikke langt til det hotel vi selv har booket, så vi trasker af sted gennem Tirana med den store rygsæk bagpå og den lille foran. Vi er to aliens i en by næsten uden turister.

Tirana er centreret om den enorme Skanderbeg Plads, der i kommunismens tid måtte lægge asfalt til de store klassiske militærparader. Mange par nypudsede støvler har marcheret fra den ene ende til den anden, mens folket mere eller mindre frivilligt har set måbende til. I dag ånder alt fred på de omkransende brede boulevarder og den store græsplæne, der udgør pladsens midte.

P1020082

Det meste af Skanderbeg Plads er i dag græs.

P1020078

Nyt og gammelt mødes på Skanderbeg Plads.

P1020081

Skanderbeg højt til hest, flankeret af det albanske flag.

Skanderbeg er Albaniens nationalhelt og er vel for albanerne, hvad Gøngehøvdingen er for danskerne. Skanderbeg kæmpede i 1400-tallet for at holde de frygtede og barbariske tyrkere ude af landet. Gøngehøvdingen kæmpede (vist nok) mod folkeslag der er endnu værre: Svenskere.

I den ene ende af Skanderbeg Plads ligger det nationalhistoriske museum der er udsmykket med en imponerende mosaik, der illustrerer albanernes historie. Mosaikken viser i bedste kommunistiske stil stærke og sunde arbejdere, bønder og revolutionære soldater.

P1020073

Det nationalhistoriske museum.

P1020048

Den store mosaik giver Tirana centrum en snert af den kommunistiske fortid. Alle andre symboler og statuer er væk.

P1020076

Sunde og stærke arbejdere, soldater og sagnhelte.

Selve museet er ikke noget at skrive hjem om. Ikke mindst fordi alle tekster kun står på albansk. Men det spartanske og støvede look er i sig selv morsomt. Kustoder i grå klæder går gabende rundt på gangene, hvor man efter alt at dømme kan fjerne hvad man vil, der er i hvert fald ingen synlige alarmer. Det er helt befriende.

I to dage traver vi Tirana centrum tynd. Byen er hyggelig og fredelig med masser af caféer. Der er en skønsom blanding af nye og gamle bygninger, moskeer og kirker, monumentale bygninger i russisk stil blandet med simple gademarkeder og basarer.

P1020055

Hr. og Fru Danmark. Downtown Tirana.

P1020042

Alt ånder fred i Tirana

P1020047

Næsten parisiske gader i Tirana

P1020057

Har man et gadehjørne, har man en bod.

P1020058

Har man en mur, kan man sælge brugt tøj.

P1020059

Man kan også bruge en port.

P1020064

Der er caféer alle vegne, og de bliver brugt.

P1020053

Mange steder trænger til lidt renovering. Men med knofedt kommer man langt.

Mest opsigtsvækkende og overraskende er dog de mange dyre biler, der står i skærende kontrast til alt andet. Vi er i et af Europas fattigste lande, hvor et godt måltid mad koster 30 kr. Og så kører alle rundt i Mercedes og Audi. Jeg er ikke den store bilekspert, alligevel er det noget jeg straks bemærker og ikke mindst undrer mig over. Svaret er lige så enkelt, som det er mærkeligt. I kommunismens tid kørte alle rundt i faldefærdige Trabanter og Ladaer. Faktisk var privat bilisme helt forbudt i lange perioder. Da styret faldt opstod der åbenbart en kollektiv enighed om, at fremover skulle man køre i ordentlige biler. Ikke noget med middelklasse Toyota eller Ford, men tysk kram af fineste slags. Der er ingen afgifter i Albanien, så de henter selv bilerne i Tyskland og kører dem hjem. Stadig skulle man mene, det er mange årslønninger for en albaner, men bilerne er sikkert det ultimative symbol på frihed og demokrati. Det kan som bekendt ikke gøres op i penge.

P1020051

Cola og vand.

Vi opsøger den italienske restaurant igen, nu hvor maverne er i bedring. Det bliver til to colaer (verdens mindste Pepsi-flasker) og to flasker vand. Det er nærmest ynkeligt, og stærkt bekymrende for mit renomé. Jeg hører mig selv seriøst spørge, om vi ikke skal dele en flaske mere (vand, forstås)! Til de, der her næsten fire måneder senere, overvejer at aflægge mig et sygebesøg: Tak, jeg har det meget bedre.

P1020070

Frisk rulletobak på markedet.

P1020077

Tirana er overraskende farverig. I forgrunden er lille, ramponeret Tivoli.

P1020072

Idyl i Tirana.

P1020071

Fårehoveder og kyllinger side om side.

Vi får hotellet til at bestille en bil med chauffør, der kan køre os de 30-40 kilometer til adriaterhavskysten og byen Dürres, hvor vi skal tilbringe de sidste 5 døgn på et 4-stjernet luksushotel. Jeg ser noget a la fransk middelhavsstemning for mig, øde strande og service i verdensklasse. I dette næsten turisttomme land  en næsten jomfruelig strandpromenade vente os. Jeg tænker de vil modtage os som grever. Jeg tager den pæneste t-shirt på og håber den er fin nok til hotellets lobby.

Men Albanien er ikke færdig med at overraske. Jeg skal igen blive meget, meget klogere..

Følg med i 5. og sidste del, hvor et sandt overfyldt strandhelvede venter os. Jeg kan dog afsløre, at det som i andre gode eventyr ender lykkeligt. 

Reklamer

4 responses to “Turist i Tirana

  1. Fede billeder (som altid). Det var ærgerligt, at du blev så syg, som du blev. Det er altid mærkeligt at skilles fra en gruppe, som man har oplevet så meget sammen med. Man har delt alt om hvordan maven har det, om man har kunnet skide osv. Og pludselig er det slut og man står atter midt i civilisationen, hvor man ikke taler om den slags ting.

    • Tak. Ja, du har ret, vi følte os også pludselig helt alene. Det gode ved en gang dårlig mave er, at jeg altid smider et par kilo, og det skader jo aldrig.

      Det var overraskende godt at vandre i en gruppe, og vi vil helt sikkert gøre det igen på et tidspunkt. Der var ikke noget med at man skulle gå og small-talke. Det opstod helt naturligt og var dejligt befriende. Hvis man ønskede at gå alene en dag, så gjorde man bare det, ingen stillede spørgsmålstegn eller synes man var mærkelig af den grund. Nogen talte vi meget med, andre slet ikke.

  2. Gert, det var dejligt at hore mere om jeres tur til Albanien. Som altide god fortaelling og billered, venter paa #5.

    kh Mona

  3. Tak Mona. 5. del er på vej. Der kommer masser af farvede badedyr og sjove oplevelser på verdens mest overfyldte strand 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s